Ugens podderwear
Reagan af Isabell Kraemer i mit eget håndfarvede garn, i farven Vesten for Månen på min sokkebase, Storm.
Færdige projekter
Carlazzo sjalet, et nyt design, som er ved at blive teststrikket.
På pindene
Carlazzo sokker – jeg laver en Magic Heel af Judy fra the Autumn Acorn på Ravelry og jeg elsker den! De bliver strikket i mit sokkegarn Storm, i farven Store Bjørn.
Nye blomsterstrømper, strikket i Drops Fabel.
En sommeragtig top jeg er ved at designe, strikket igen i mit eget garn, denne gang i min sportsvægt merino, Solstrejf, i farven Guldlok. Den vil ikke fortælle mig hvad den skal hedde, så hvis du sidder med navnet, må du meget gerne skrive det.
Sweater til mændene i mit liv (eller nogen af dem…), strikket i Drops Lima. Jeg laver gerne opskriften, hvis der er interesse for den, så giv lige lyd hvis det er noget for dig!
Birds of a Feather shawl af Andrea Mowry, igen strikket i mit eget garn, denne gang farven Den Lille Havfrue på basen Storm, sammen med Drops Kid Silk i hvid.
Knitalong / samstrik
Jeg håber du har lyst til at deltage i vores samstrik, #KnitAndBeKindKAL. Her fokuserer vi på venlighed i vores strik, om det så er venlighed vi viser andre, venlighed vi viser os selv, venlighed vi modtager, eller noget helt fjerde. Du kan deltage på to måder: enten kan du dele dine billeder på Instagram med hashtagget #KnitAndBeKindKAL, eller du kan poste i Ravelry gruppen for denne samstrik. Det er naturligvis helt i orden at poste på dansk i gruppen!
D. 21. april trækker jeg den første vinder, som får tilsendt en præmie – og så fortsætter vi i øvrigt samstrikken en måned længere.
Der er nogle vældig generøse mennesker, som har doneret fantastiske præmier til denne samstrik:
The Urban Stitcher har doneret en smuk projekt taske.
The Lux Crafter on Etsy har doneret håndlavede smykker,.
Knitwear by Maki har doneret en af sine projekt tasker (de tasker, som I har set så mange gange her på kanalen!)
Strik med Henni har doneret et vidunderligt sæt maskemarkører med ægte rav.
Der er også en gavmild seer som har købt et fed af mit håndfarvede garn, og doneret det som en præmie. Hun har valgt farven Tivoli – fordi Tivoli stavet bagfra bliver til I lov’ it!!
Tusind tak til jer alle!
Hej Pia
Tak for et godt opråb, det er helt uforståelig hvorfor nogle skriver ubehalige kommentarer, så godt du italesætter det.. jeg vælger også dem jeg ser, og mine fravalg er på alle dem hvor reklamegaver og div præmier fylder meget.. så nøjes jeg bare med noterne, hvis der er nogle..
Tak for din podcarst, hyggelig at komme med ud at rejse
Tak Jette. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan ændre tonen, så det danske online miljø kan blive trygt! Det er lidt svært at finde balancen mht til reklamer – det bliver lynhurtigt træls at høre på…
Hej Pia
Har du ændret tema for din blog til kun at omfatte strik? Jeg strikker skam selv, men synes det er hyggeligt at følge alt det andet, du tidligere skrev om.
Hej Helle, jeg er blevet nødt til at prioritere min tid noget hårdere, og den almindelige blog er desværre noget af det, som er blevet fravalgt. Øv, men det var nødvendigt at foretage nogle valg
Kære Pia,
Dejlig podcast – tak fordi du gider!
Skøn inspiration til definitionerne strandstrik, poolstrik, hotelstrik og flystrik. Klasse! Dem bruger jeg næste gang
Mange hilsner fra Tessa
De er vigtige at have, de gode kategorier. Så er det nemlig nemmere at forklare, hvorfor man skal have så mange projekter med 🙂
Hej Pia
Din sommeragtige top kunne jo hedde noget i retning af “black beauty” 😉
Så skønt at lytte til dig igen på dansk og så ønsker jeg dig en rigtig dejlig rejse Kh Jette
Tak, fedt forslag til navnet
Pia hvis man vil købe Reagan cardigan opskriften via isabel Cramer er jeg i tvivl om den bliver på dansk selv om man kan se dannebrog, siden man ser er jo på engelsk? Vil gerne strikke den i dit garn.
Din nye sommertop kunne hedde VEJKRYDS
så hyggeligt og inspirerende at følge dig
Vejkryds – godt navn, som ryger på listen!
Jeg kan ikke huske om Reagan er på dansk, har Isabell ikke en Ravelry gruppe hvor du kan spørge?
Dejligt du taget os med på din rejse i strik og ud i verden .Er så glad for at høre dig på dansk ,bliv ved med det Birte
Tak Birthe – det regner jeg bestemt også med!