Fiftyfabulous Strik, episode 30

 

 

Podder-wear
Crossover Top – som ligger i 10 størrelser, med brystmål fra 90 to 179 cm. Den ligger klar på Ravelry og i min egen webshop!

 

Færdige projekter
Peters og Johns sweatre – raglansweatre med estiske fletninger på brærestykket. Der kommer en opskrift, men det kommer til at tage noget tid… De er strikket i Drops Lima, farve 9015 og 0519.

Én Liljestrømpe – en vidunderlig opskrift fra Knitwear by Maki, som jeg har fået lov at teste. Den er strikket i mit eget garn, i farven Klods Hans på basen Storm.

 

Igangværende projekter
Happy sjal – et simpelt hap-sjal, som jeg designer undervejs. Det er strikket i KnitPicks Wool of the Andes, i farven Mink Heather.

Solitude blanket – hæklet i noget kraftigt, chenille-agtigt garn fra Michael’s.

Stribet top – jeg strikker den i resterne fra min Feel the Burn (Klods Hans, Bilate grå og Guldlok på basen Solstrejf og Tivoli på basen Storm, plus en Swirl fra Ewe 2 Yarn.

 

Souvenirs, garn & andet
Ewe 2 Yarn – swirl. Der er ingen angivelser af farver på hendes garn.

Long Dog yarn, i farven First Blush, på basen Bounce Sock.

Madeleine Tosh, i farven Scout, på basen Tosh Merino Light.

Chasing Rabbits Fiber co, i farven Bog, på basen Solo.

Blue Mule fiber, i farven Midnight, på basen x-tra fine base.

Yarn Bee Authentic Hand-dyed Tonal i farverne Soot, Tabby og Aged Gold

Lykkepinde i kort udgave, suppleret med wirer fra Knitter’s Pride (markedsført som Knit Pro i Europa)

 

Knitalong / samstrik
Jeg håber du har lyst til at deltage i vores samstrik, #KnitAndBeKindKAL. Her fokuserer vi på venlighed i vores strik, om det så er venlighed vi viser andre, venlighed vi viser os selv, venlighed vi modtager, eller noget helt fjerde. Du kan deltage på to måder: enten kan du dele dine billeder på Instagram med hashtagget #KnitAndBeKindKAL, eller du kan poste i  Ravelry gruppen for denne samstrik. Det er naturligvis helt i orden at poste på dansk i gruppen!

D. 21. april trækker jeg den første vinder, som får tilsendt en præmie – og så fortsætter vi i øvrigt samstrikken en måned længere.

Der er nogle vældig generøse mennesker, som har doneret fantastiske præmier til denne samstrik:

The Urban Stitcher har doneret en smuk projekt taske.

The Lux Crafter on Etsy har doneret håndlavede smykker,.

Knitwear by Maki har doneret en af sine projekt tasker (de tasker, som I har set så mange gange her på kanalen!)

Strik med Henni har doneret et vidunderligt sæt maskemarkører med ægte rav.

Der er også en gavmild seer som har købt et fed af mit håndfarvede garn, og doneret det som en præmie. Hun har valgt farven Tivoli – fordi Tivoli stavet bagfra bliver til I lov’ it!!

Tusind tak til jer alle!

Måske vil du også læse...

6 Comments

  1. Hanne Boisen says:

    Kære Pia
    Har modtaget opskriften til crossover toppen. Har et par spørgsmål.
    Er itvivl om farven vil klæde mig.
    Findes garnet solstrejf i andre farver?
    Bryst mål 100
    Hvis jeg strikker str. 110 og ønsker den 2 cm længere er der så garn nok med de to bundter?
    Er ikke helt klar over om du har en butik hvor man fysisk kan hente dit garn?
    Til orientering:
    Har fået den engelske version nr 10 på mailen.
    Anderledes end før.
    Men hvis man så går ind på den engelske version 10 og trykker på podcast får man den danske version 30 at se.
    Håber ikke kommer til at gå glip af den næste danske nr 31
    Mange forårshilsener
    Hanne Boisen

    1. Lige nu har jeg vist kun Solstrejf i den farve der hedder Bilate grå. Jeg kommer til at farve mere Guldlok op, så snart jeg er flyttet – satser på at have det i butikken omkring d. 3/5.
      Jeg er selv ved at strikke den i den base der hedder Storm – det bliver et tyndere, mere draperet materiale, men man kan sagtens ramme strikkefastheden, og Storm har jeg i ret mange farver.
      Mht de emails man får når man følger bloggen, så hører jeg ofte at de fanges i spamfiltre. Det kan man måske ændre ved at tilføje afsenderadressen til sin adressebog? Når du klikker på et link i den email, kommer du formentlig direkte til seneste indlæg, kunne jeg forestille mig 🙂

      Jeg regner med at optage på dansk snarest, men skal flytte i weekenden, så er lige lidt ophængt… Jeg håber, du får besked når den udkommer, for jeg ville da savne dine søde hilsner!

    2. Jeg fik da ikke svaret på det hele… er en kende travl 😉

      Jeg har desværre ikke en fysisk butik. Mht garnforbrug, så ved jeg ikke om to bundter er nok – den er jo kun testet efter opskriften. Umiddelbart ville jeg tro det, for jeg havde i hvert fald meget tilovers fra str. 100 cm. I øvrigt kunne jeg godt være bange for, om 110 bliver for stor til dig, hvis du er 100 cm i brystmål. Den er ret rummelig i modellen, så jeg anbefaler at man strikker den uden ekstra bevægelsesrum. Du kunne evt strikke str 100 cm, og så tage et par ekstra masker op under ærmerne – det ville jeg nok vælge, men det kommer selvfølgelig an på, hvordan du ønsker den skal sidde.

      Jeg vil anbefale dig at strikke bærestykket, og derefter ærmerne – så kan du efterfølgende strikke kroppen så lang som garnet rækker.

  2. Birgitte says:

    Hej Pia
    Inden jeg køber opskriften på crossover toppen, vil jeg gerne vide hvilken pind den er beregnet til. Jeg vil også rigtig gerne kende strikkefastheden.
    Med venlig hilsen
    Birgitte

    1. Strikkefastheden er 20 m x 28 omg på 10 x 10 cm. Jeg anbefaler pinde 4, men det er jo meget individuelt, hvor man rammer strikkefastheden. Jeg troede egentlig jeg havde fået skrevet det, men tydeligvis er den smuttet 🙂

  3. Hanne Boisen says:

    Kære Pia
    Tak for hurtigt svar.
    Hvor er Bilate grå flot, lige mine farver.
    Tror du jeg ligesom dig bare kan strikke derudad med et nøgle ad gangen?
    Din blev jo så vellykket i farvespillet. Har aldrig prøvet at strikke spiralstrik eller lignende
    Måske har jeg misforstået at kunne hente garn hos dig istedet for i pakkeshop.
    God tur hjemad til DK
    Hanne Boisen

Comments are closed.