Fordelene ved LCHF kost

Så er det torsdag, og I får endnu et afsnit af Peters ”Tour de Ketose” – LCHF for begyndere, hvor vi skal lære om fordelene ved LCHF kost. Jeg giver straks ordet videre:

Mit mål med at teste LCHF-diæten var, som jeg nævnte i sidste uge, at undgå etableringen af den 4. garderobe, og det lykkedes på fire uger, uden at jeg en eneste gang havde lyst til at deltage i min elskedes sukkerorgier. De sidste par uger har jeg (for selskabs skyld, naturligvis) drukket 4-500 øl, spist chips og chokolade og en enkelt hindbærsnitte. Men i løbet af et par dage efter at jeg har indtaget mange kulhydrater, er kroppen i fuld gang med fedtforbrændingen igen. Mit mål er ikke længere at tabe mig, og jeg nyder min svigerdatters store triple-cheese-burgers med fathead brød og chilimayo. Jeg vejer nu under 115 kg, og synes at jeg er ved at blive lidt for benet – og så moderne er den 110 kg’s garderobe jo heller ikke.

Flot billede, ikke sandt? Kunne ikke lide at gå på min sladre-vægt da jeg rundede 125 kg, men jeg har været der…

Kort kan fordelene ved LCHF kost opstilles som:

1. En diæt med meget få kulhydrater slår appetitten ihjel på en god måde.
2. Man taber sig hurtigt i starten. Insulin-niveauerne falder, sodium udskilles fra nyrerne og derved frigøres en del væske
3. Kroppen bruger hurtigere det farlige (og uklædelige) mave-fedt.
4. I modsætning til hvad man måske skulle tro, falder mængden af fedt-molekyler i blodet. Det sker fordi det gode kolesterol-protein, HDL, stiger og HDL er verdensmester i at fjerne fedt-molekyler fra blodårene.
5. Man får mere stabilt blodsukker, hvilket især er til glæde for diabetes-2 patienter. For meget sukker i blodet er giftigt, og hvis man ikke lider af diabetes, sørger insulin normalt for at fjerne sukkeret til enten forbrænding eller depot i lever og muskler.

Den største ulempe er umiddelbart udvalget af ”tilladte” (eller fornuftige) fødevarer.

Kostpyramiden

Kostpyramiden blev introduceret af FDB i 1976, og er fortsat den officielt anbefalede model. I 1995 fik vi de syv kostråd, som fortsat anbefales af ernæringsrådet, fødevaredirektoratet, Hjerteforeninger og Diabetesforeningen. Kulhydrat (læs: sukker) udgør mere end halvdelen af den anbefalede daglige kost. Vi er alle sammen blevet fedt-forskrækkede, og smør er efterhånden kun noget vi bruger til påskefrokosten, men alligevel bliver vi federe og federe, og flere og flere får sukkersyge.

Når min farmor, som boede på Mors, skulle forkæle min far og mor der lige var flyttet sammen i 60’erne, sendte hun dem et par kilo saltet spæk fra den nyligt overstået slagtning. Min far blev lykkelig, men min mor anede ikke hvad hun skulle stille op med alt det ”hvide kød”. Min far havde arbejdet i marken siden han var 12 år. Han var stærk som en okse, og hans energi-indtag var ikke i overensstemmelse med kostpyramiden. Hans primære energikilder var fedt og protein. De kulhydrater han fik, blev brugt hurtigere end det tager at stave til det, og han havde ikke et grams overvægt før han blev 50 år. Han elskede smør, sovs og fed ost – alligevel fik han aldrig problemer med sukkersyge, blodtryk eller hjertekarsygdomme.

Det er jo klart at vi bliver fedt-forskrækkede, hvis vi oplever at fedtet sætter sig i vores blodårer som små propper, men det er tankevækkende, at i takt med at vi spiser mere og mere kulhydrat, nedsættes kroppens evne til at transportere de store fedtmolekyler væk fra blod-årene.

Der er i dag anslået mere end halv milliard mennesker med diabetes i verden. Alene i Danmark er der mere end 320.000 mennesker som får behandling, og mere end 350.000 mennesker som har forstadier til diabetes. Om 10-12 år skønnes det, at vi i Danmark runder en halv million mennesker som skal i medicinsk behandling for diabetes.

Vi kan ikke kun skyde skylden for øget fedme og sukkersyge på kostpyramiden, men vi kan helt sikkert skyde skylden på et alt for højt indtag af sukker, kombineret med alt for lidt fysisk aktivitet.

Energibehov

Energibehovet varierer meget fra menneske til menneske. Vores alder, køn, størrelse, typen af arbejde, og mængden af motion er nogle af de største faktorer. Mit basale stofskifte, altså den energi som jeg har brug for at være i live på sofaen, er med mine 115 kg og 50 år på cirka 2.100 kcal om dagen. Her ud over bruger jeg (måske) energi på at bevæge mig. Afhængig af hvor meget jeg bevæger mig i løbet af dagen, kan det yderligere forbrug variere fra 900 kcal hvis jeg sidder meget, til 2.000 kcal, hvis jeg er på benene hele dagen og/eller træner.

Mit samlede energiforbrug er altså mellem 3.000 og 4.000 kcal om dagen. Min elskede kones energiforbrug er til sammenligning kun mellem 1.800 kcal og 2.600 kcal om dagen.

Hvis jeg vil tabe mig skal jeg indtage mindre energi end jeg har brug for.

Hvert gram fedt indeholder 9 kcal, og hvert gram kulhydrat eller protein indeholder 4 kcal. For at tabe et kilo fedt skal jeg altså ”overforbruge” 9.000 kcal. Det svarer til tre dages samlede energiforbrug, eller ni dage hvor jeg kun indtager 2/3 af mit normale energibehov.

Det er sådan set fint nok for mig at sætte energi-indtaget ned. Det er jo ikke fordi jeg synes at jeg ser godt ud når jeg tygger, eller jeg tror at energien ved brug af kæbemuskler opvejer energiindtaget, men min hjerne og nervesystem er ikke helt enig.

Almindelige kost

Hvis jeg har spist som kostpyramiden anbefaler, er mere end halvdelen af mit energi-indtag fra kulhydrat. Det vil sige cirka 4-500 gram kulhydrat/sukker hver dag. Min hjerne er altså fokuseret på at starte sukker-forbrændingsmotoren op, som jo er den motor, den helst vil bruge. Når den mangler sukker, fortæller hjernen mig at den er sulten, meget sulten.

Hvis jeg undlader at spise kulhydrat en periode, vil hjernen først tømme depoterne i leveren og i musklerne. Det svarer til cirka halvdelen af en dags behov – derefter vil den give besked om, at den trænger til chokolade, kage, eller vingummi, og at det i øvrigt kun kan gå for langsomt.

Proteinrig kost

Hvis det jeg spiser ikke indeholder ret meget kulhydrat, men til gengæld mere protein end jeg umiddelbart forbruger, vil det overskydende protein blive omdannet til glukose (sukker), og så er hjernen glad igen.

Årsagen til at slankekure helt generelt ikke virker for mange mennesker, inklusive mig, er naturligvis, at det er overordentlig svært at kæmpe mod sin egen hjernes tarvelige brug af ”jeg-dør-hvis-jeg-ikke-får-den-kage-signalstoffer”.

Så vi skal altså have snydt vores hjerne til at acceptere en energikilde, som forhindrer brug af de umådeligt tarvelige tricks.

Faste og/eller LCHF kost

Nogle har prøvet at faste (cirka 1,5 mia. mennesker på verdensplan gør det fra solopgang til solnedgang i en måned om året), og forbavsende mange har den oplevelse, at det ikke er så slemt efter et stykke tid. Når vi faster, bruger vi jo først glykogen-depoterne, og efter nogle timer forstår hjernen, at der ikke er umiddelbar adgang til mad. I stedet for konstant at lamme os med beskeder om mere kage og slik, indstiller hjernen sig på, at vi skal bruge kræfterne på at jage, så vi kan skaffe os noget føde. Det ville jo være uhensigtsmæssigt, hvis vi ikke kunne koncentrere os optimalt om den opgave. Derfor får vi ”fri”, og hjernen ser sig om efter andre energikilder i kroppen: primært fedt og muskler.

Hjernen starter altså sin fedtforbrændingsmotor op for at skaffe energi. Kroppen er så hensigtsmæssigt indrettet, at der i forbindelse med forbrænding af fedt frigøres ketoner, som hjernen kan bruge i stedet for glukose.

Denne proces er en helt naturlig metabolisk proces, og optræder som tidligere nævnt, når der ikke er mere glukose i kroppen. At den så, udover at være naturlig, også er vældigt hensigtsmæssig hvis man har rigelige fedtdepoter, giver ekstra point – i hvert fald i vægttabsmæssig sammenhæng. Vi kan ganske enkelt lokke kroppen til at spise direkte fra vores hofter, i stedet for at tage omvejen over slikposerne!

I næste uge vender jeg tilbage, og fortæller lidt om nogle af ulemperne ved LCHF.

/Peter.