Funklende fin hvid gård!

Jeg har jo beklaget mig ret meget over at rende rundt som malerkost, og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele et par billeder af mine anstrengelsers frugt. Det sker med lidt forsinkelse, men jeg blev simpelthen så begejstret over min egen formåen, da jeg sad og kiggede min kamerarulle igennem, så nu får I lidt billeder fra Højgård!

terrasseterrasseterrasse

Gode gamle Højgård er blevet noget så smuk, som hun står funklende fin og hvid i solskinnet. Hun har fået en helt ny elegance, og de blomster som har vist sig hårdføre nok til at overleve min “pleje”, kommer virkelig til deres ret på den nye baggrund. På gårdspladsen har syrenen blomstret overdådigt hele foråret, og lige om lidt springer pæonerne ud. Senere kommer der roser, og i det hele taget er gårdspladsen bare altid et godt sted at være.

terrasseterrasseterrasseterrasseterrasse

Vores store terrasse er køn i hvid. Den er også stadig vindomsust, men det er jo bare én af de herlige ting der sker, når man pludselig ser sit hjem med nye øjne: Man får øje på, at det da skal have en overhaling! Der skal laves en dør ud til terrassen fra vores køkken, og vi skal have sat et læhegn op. Men ikke lige nu. Lige nu skal vi bare nyde ferien!

terrasse

Den lille køkkenterrasse har selvfølgelig også fået ny farve, og i tilgift nye møbler. Det klassiske Svaneke-sæt klæder vores lille solkrog, og det er som regel her, man kan finde os.

Denne omgang maling har været længe undervejs, men nøj, hvor er jeg glad og godt tilfreds. Det blev, nøjagtig som jeg havde forestillet mig – og hvor tit kan man lige sige dét?

 

Måske vil du også læse...

8 Comments

  1. Årh, hvor er det smukt! Det kan du godt være stolt af! Hvor er det nogle skønne udendørsrum, du har skabt; til mange, til en, i sol, i skygge, til hygge
    Det kan kun blive en god ferie!

    1. Tak – jeg er netop også begejstret for de mange rum, så der altid er en perfekt plads

  2. Lene says:

    Aj Hvor det flot Og et kæmpe arbejde ved jeg som også bor på en gammel gård som skal holdes ved lige hele tiden Så smukt

    1. De gamle gårde er vidunderlige, men også lidt af livsprojekt! Når man er nået hele vejen, er det som regel tid til at starte forfra

  3. Det er blevet super flot, Pia! Her er vi (Søren …) stadig i gang med at male udbygninger. Vi glæder os over, at vi har revet to ned, så der “kun” er tre tilbage 🙂 Det er virkelig et stort arbejde, og jeg kan godt forstå, du er stolt 🙂
    Fortsat god ferie i det italienske!
    Kh Nana

    1. Tak! Det var jo lidt af et skift fra det gule, men jeg elsker det. Rigtig god ferie og arbejdslyst til jer – håber snart I (Søren…) er i mål!

  4. Marie says:

    Det lille sorte bord med tværpinden under er præcis sådan et bord jeg har ledt efter. Må jeg spørge hvor det er fra?

    1. Det er gammelt et, som jeg har byttet mig til. Jeg ved faktisk ikke hvor man kan et lignende…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.