Jeg har masser af planter hjemme i Danmark, som egentlig hører til i regnskoven, blandt andet viftepalme og philodendron. De trives såmænd fint nok, og jeg var endda en lille bitte smule stolt af mig selv, fordi jeg (endnu) ikke har slået en eneste af dem ihjel – men så kom jeg her til Rio, og så hvad der er sket med de små skravlede guldranker min svigerdatter købte sidst jeg var her, for et halvt år siden.
De er simpelthen vokset helt vildt. Som i helt absurd meget. Det er utroligt, og det gør mig grøn af misundelse. Sådan måtte mine planter gerne gro! Jeg har spekuleret lidt over, hvad årsagen kan være. Klimaet ville jo være den nemme forklaring, men jeg tror kun delvis den holder. Planterne bor jo indendørs, så der er grænser for, hvor anderledes forhold de har her, sammenlignet med hjemme hos mig. Selvfølgelig er her masser af lys, men flere af dem bor altså i ret mørke hjørner, og stortrives alligevel. Luftfugtigheden er højere her, det er der ingen tvivl om, men jeg tror faktisk der er en ting mere, som gør en stor forskel. Når man køber planter hernede, står i de ikke i almindelig pottemuld. De står i jord, som ligner den de gror i ude i junglen: løs, let jord, med masser af bark og plantemateriale i. Det betyder at det er svært at overvande dem; vandet passerer lynhurtigt igennem jorden, og de står aldrig og sopper. Næste gang jeg skal ompotte mine regnskovsplanter, vil jeg helt sikkert prøve at sætte dem i en lettere jord. Det er da et forsøg værd, og på en eller anden måde giver det jo også fin mening at forsøge at efterligne deres naturlige forhold mest muligt – også selvom det givetvis vil betyde, at jeg skal være meget mere opmærksom på at vande dem hyppigt. Hvem ved; måske får jeg dem til at gro for vildt, eller også finder jeg en helt ny måde at slå planter ihjel på 😉
Sådan ser de ud nu, men de startede altså som sådan nogen små, forkølede nogen:
Og så vil jeg bare lige sende en hilsen til min fingerphilodendron derhjemme, og sige at den godt lige kan tage sig lidt sammen…
