Jeg savner mit elskede Loveshack. Jeg har ikke været der i umindelige tider, og det er slemt – men heldigvis bruger yngstesønnen og hans familie huset flittigt, og det varmer mit hjerte.
Da jeg for nylig sad og rodede med min kamerarulle, faldt jeg over en håndfuld billeder af hallen dernede, og tænkte, at jeg ville dele dem. Hallen i mit Loveshack byder på mere stemning og hjerterum end egentligt husrum. Den er lille. Faktisk er den lillebitte, men det gør ikke spor, al den stund at den ikke længere fungerer som indgang. Der hvor den gamle hoveddør var (til højre i billedet), er nu indgangen til gæsteværelset, og vores ‘entre’ er midt i spisestuen.
Vi referer dog stadig til rummet som hallen, og det indeholder da også vores overtøj, gummistøvler og indkøbskurv – foruden kosteskabet (der står en gulvspand bag forhænget) og medicinskabet, som lige kan skimtes ude til venstre.
Indgang eller ej – Fili holder stadig trofast vagt ved mors gummistøvler, så hun er sikker på at kunne byde sig til, hvis nogen skulle få lyst til en gåtur!
Jeg er vild med de små søde detaljer i rummet – og især med den lysekrone, som jo helt naturligt hører til i en hall. Den fandt jeg til en slik inde i Gørlev, ved et af den slags lykkelige tilfælde, som man aldrig glemmer.
Et billede, der er taget på lidt længere afstand viser med al ønskelig tydelighed, nøjagtig hvor småt det hele er – små og godt 🙂
Det kommer ikke alltid an på størrelsen, mer på innhold og gode vibber. Det er det som er avgjørende.
Præcis! I mit sommerhus er der bestemt mere hjerterum end husrum