Vores charmerende lille italienske stenhus ligger i en herlig spøgelsesby ved navn Bilate. For mange år siden var Bilate en driftig lille landsby, med både landbrug, fælles vaskeplads og fængsel (for det skal enhver anstændig by have). Tiden løb imidlertid fra Bilate, og i dag er vi de eneste der bor her. Altså fraregnet et æsel, en flok vilde hjorte, et evigt skiftende antal firben og af og til et får.
Vi så første gang huset en smuk novemberdag i 2006. Allerede samme aften ringede vi tilbage til ejendomsmægleren med et bud. Det var Vores Sted, det var vi slet ikke i tvivl om.
I februar måned havde det italienske bureaukrati omsider tygget sig igennem alle papirer, og vi kunne officielt overtage huset. Dodo, som vi købte huset af, havde selv revet den oprindelige ruin ned, mærket alle stenene, og bygget det op igen med sine egne hænder. Det var et kærlighedsprojekt; huset hvor han og hans unge, russiske hustru skulle tilbringe resten af deres dage. Men. Så blev hans far syg. Og når far bliver syg, må far jo flytte hjem til søn. Og hvis søn bor i et upraktisk hus uden for lands lov og ret, med alt for mange trapper, må søn flytte. Heldigt nok for os, som i den grad påskønner Dodos hårde arbejde. Også selvom vi ikke rigtig er trygge ved at grave alt for dybt i haven, eftersom han kort tid efter salget endte i fængsel for sine mafia-relaterede aktiviteter. Dybest set tror vi fuldt og fast på hans uskyld, og han er da heldigvis også ude igen nu. Men alligevel…
Huset var meget italiensk, da vi overtog det. Fine grønne klinker på både gulv og vægge oppe på øverste etage, mørkeblå fliser med diskoglimt i underetagen, og så hvinende blanke granitsten på trapperne, at man måtte bære solbriller indendørs. Gennem årene har vi langsomt men sikkert fået arbejdet os igennem hele huset. Nu står det lige præcis som vi allerhelst vil have det; der er ikke en krog, vi ikke har forholdt os til, ikke en sten vi ikke har rørt.
Meget er stadig det samme. Vores køkken for eksempel, har vi ikke nænnet at røre, for det er håndsnedkereret af de træer, som oprindeligt stod på grunden. Grundplanen står også i alt væsentligt som før – vi har nedlagt et enkelt af de fire (!!) badeværelser, og lavet et ekstra soveværelse, men ellers fungerer det perfekt.
Jeg håber at vi kan udleve Dodos drøm om at lade familien blive gammel her i huset. Her er godt at være.
Der ER det dejligste hus❤️
Det savner jer ❤️
Så smukt – tror ikke jeg ville tilbringe ret mange timer i DK, hvis jeg havde sådan et sted 🙂
Det er heller ikke med min gode vilje, jeg snart drager nordpå
Det lyder fantastisk, forståeligt at I elsker at være der❣️
Det er et paradis, og jeg har altid lidt ondt ved at forlade det. Det ser heldigvis ud til, at vi snart kommer tilbage, så jubiii!!!