Jeg har aldrig tidligere læst noget af Dennis Jürgensen, og for at være helt ærlig, så troede jeg faktisk ikke, det var et forfatterskab jeg havde lyst til at kaste mig over. Selvfølgelig har jeg set filmatiseringen af hans debutroman, Kærlighed ved første hik, men ellers har jeg altid betragtet ham som en der skrev for mine børn, ikke for mig.
Hold nu op, hvor jeg tog fejl. Det er ellers ikke noget der sket ret tit. Jeg er sådan en vis, gammel kvinde (og hvis du tror på den…), som altid ved alting ? men altså åbenbart ikke, at der lå en række herlige krimier og bare ventede på, at jeg skulle komme i tanke om at samle dem op.
Det var ellers måske ikke den nemmeste introduktion til forfatterskabet, jeg fik. Jeg startede nemlig med tredje bind i en serie, uden overhovedet at kende noget til de foregående bøger, til trods for at de ikke bare bygger på hinanden, men faktisk har en fortløbende historie. Det er ikke helt nemt at konstruere en sammenhængende serie, hvor bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Alt for ofte ender man i én af to grøfter, hvor den nye læser enten efterlades som ét stort spørgsmålstegn, eller den trofaste læser bliver irriteret over kunstige opsamlinger på historien. Det er imidlertid lykkedes fremragende her; som ny læser følte jeg mig fint informeret, og jeg har siden styrtlæst de to første bøger, i rækkefølge (!), og syntes ikke at henvisningerne i to?eren generede fortællingens forløb.
Jeg synes det vil være synd at komme med en masse spoilere her, så jeg vil undlade at skrive om handlingen ? eller handlingerne, for der er mange sideløbende historier, som flettes nydeligt sammen. Overraskende nok er der kun en enkelt af trådene som ikke knyttes helt perfekt til sidst *, og det i sig selv er noget af en bedrift. Vi har nemlig at gøre med to overordnede hovedhistorier: den gennemgående historie om mordet på politimanden Roland Triels kone og den efterfølgende mishandling af hans datter, og historien om en række kvindelig, som dukker op i Københavnsområdet, og dertil en lang række mere eller mindre fremtrædende sidehistorier, som hver især er spændende, og bidrager til bogens høje tempo, som heldigvis aldrig bliver hæsblæsende. Jeg var hele tiden godt underholdt; havde hele tiden lyst til bare at læse lidt mere, bare lige et enkelt kapitel til…
Personerne i bogen er troværdige og vedkommende. Jeg lærte dem at kende, og kunne derfor også nemt forstå, hvorfor de handlede som de gjorde. Der er, for langt de flestes vedkommende, tale om hele mennesker, ikke grove karikaturer, og der bliver givet plads til at de udvikler sig, lærer nyt og ændrer spor, til trods for, at vi virkelig møder mange mennesker undervejs.
Plottet var interessant på den måde, at man ret tidligt i bogen egentlig har en rimeligt god ide om, hvem morderen i sagen om de kvalte piger er (faktisk er bogens åbningsscene det ene af mordene) ? man ved bare ikke helt hvorfor, og dette hvorfor bliver kun mere og mere spændende, som fortællingen skrider frem.
Sproget generede mig en smule i begyndelsen, og jeg tænkte egentlig, at bogen ville have haft godt af en rød pen hist og her, men som jeg kom længere og længere ind i den, gik det op for mig, at det faktisk understregede stemninger og personligheder ? og sådan lærte jeg noget igen 😉
Tusind tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret. Det var næppe en bog jeg selv ville have trukket ned fra hylden, men det har jeg jo så efterfølgende gjort med seriens to foregående bøger.
* Hvorfor skulle Tanja Nissen dø? Historien om hende er simpelthen for tynd, og der er alt for mange huller i den.
