Jeg har min helt egen, private og særlige, julebog. Det er en bog jeg selv har lavet. Det er med vilje at jeg ikke skriver “selv har skrevet”, for denne bog er så meget mere end de ord den indeholder.
Den er nemlig propfuld af minder om forgangne års julefejringer. Der er billeder, historier, opskrifter på mad, julepynt og gaveideer, der er beskrivelser af vores hyggeligste traditioner – der er, kort sagt, opskriften på vores jul.
Starten på denne bog går nogle år tilbage, til dengang mine drenge netop var flyttet hjemmefra, og skulle til selv at være dem, der stablede en jul på benene. De har altid nydt vores traditioner, men jeg var ikke helt sikker på, om de mon huskede nøjagtigt hvad det var, der gjorde at julen blev til JUL i vores hjem. Derfor begyndte jeg at samle små notater, opskrifter og historier til dem.
Første udgave af bogen var ret tjekket. Det var en fortløbende fortælling, som indeholdt næsten alt det, der tegnede vores jul. Nøgleordet her er “næsten”. Det gik nemlig hurtigt op for mig, at jeg da havde glemt en masse små detaljer, og der kom konstant nye ideer til, som jeg også lige ville notere, så jeg ikke glemte dem. Jeg arbejdede med et løsbladssystem; enkeltsider som jeg puttede i A5-plastlommer, og opbevarede i en lille mappe. Det var bare ikke så hyggeligt, og plastlommerne (med indhold) havde det også med at forsvinde på mystisk vis. Ved ikke om det var nissen der var på spil, eller om nogen i huset ind imellem kom til at snuppe en enkelt side i årets løb, når der for eksempel skulle bages rugbrød eller laves lillejuleaftens-suppe udenfor sæsonen. Det syntes imidlertid ikke at være formålstjenligt at lege sporhund, når jeg i stedet kunne fokusere på at finde en løsning 😉
Løsningen blev denne lille bog, hvor alt blev noteret, billeder blev limet ind, og julen blev samlet. Uha, den var pæn. I hvert fald i begyndelsen.
For det viste sig jo, at den oprindelige udfordring med nye ideer, glemte skatte og så videre, stadig bestod. Derfor blev sider tilføjet, løsblade blev lagt ind, små strikkeprøver blev hæftet fast – og bogen bare voksede og voksede. Nu er den nok så stor, som den overhovedet kan blive uden at sprække, og jeg er begyndt at indse behovet for bind 2.
Bogen er praktisk. Alt er samlet ét sted, og når jeg lige vil lave et par julekugler, så ved jeg præcis hvor jeg skal lede efter mønstret. Men endnu vigtigere er det egentlig, at den er noget så hyggelig at bladre i. Hvor kan jeg ellers finde billeder af julen i min barndom, i mine børns barndom – billeder af hele min families juleaftner, tilbage til mine tipoldeforældre? Hvor længe skulle jeg ikke lede i skuffer og skabe (eller i min hullede hukommelse) efter diagrammer til strikkede julesokker, huskelister til julefrokoster og opskrifter på andesteg, hvis ikke det hele var samlet ét sted?
Bogen er ikke længere pæn, men den er sjov. Alle de nye sider, udklip fra ugeblade og ekstra sider klippet af pænt gavepapir og klistret ind med tape, dekorationerne på de eksisterende sider, små fjollede doodles, klistermærker og glansbilleder – alt sammen er hyggeligt at gå på opdagelse i, og først når julebogen kommer frem, er det rigtig jul.
Har I også julebøger, eller har I fundet en anden måde at holde styr på jeres julerier?
