Julis optimistiske liste

Juli, lige om lidt! Åh, jamen altså juli, hvor skal du dog være inderligt velkommen! Lange, soldrukne dage, hele familien omkring os, i vores lille stenhus i Italien – kan det blive bedre?

Vi skal være i Italien to måneder, med en enkelt herlig afbrydelse. Vi skal være der fra starten af juli og helt frem til slutningen af august. Det betyder, at jeg har velsignet god tid, og får en slags luksus-hverdag dernede.

Solskin. Børnekys. Gelato. Repeat.

Jeg skal ligge i skyggen under kastanjetræet og læse gode bøger. Jeg har masser af skønne bogoplevelser til gode nede i huset, hvor jeg efterhånden har fået opbygget et ganske fornuftigt bibliotek – og så har jeg jo både telefon og iPad med, begge spækket med læsning. Især glæder jeg mig til Helle Erobreren, som jeg har høje forventninger til, og Sally Rooneys Samtaler med venner og Normale mennesker. De ligger alle tre på Saxo Premium, som er min geniale rejsemakker. Lige nu kan du prøve Saxo Premium gratis i 30 dage!

Jeg skal stornyde vores nye terrasse, for den står færdig. Blev der sagt. I mit hoved er den noget så fin, med hyggelige afdelinger til afslapning, solbadning, vandpjask, madlavning og spisning. Der kommer nogen store, brede trappetrin, hvor man kan smide sig på en madras og nyde den uovertrufne udsigt eller snuppe sig den obligatoriske siesta, og de dejligste hyggekroge, hvor man kan putte sig, mens man funderer over livets lyksaligheder.

Jeg skal proppe mig med alt det gode, italien har at tilbyde. Friske, sprøde grøntsager, trukket direkte op af jorden hos naboen, knasende lækkert brød hver morgen, gode oste, melon, parmaskinke, bresaola og is. Masser af is. Er ellers ikke den store is-spiser, men i Italien er jeg fan.

Jeg skal (som noget nyt – ahem) huske at være god ved min hud i solen. Mit hudplejeregime skal udvides med en maske i ny og næ; noget jeg ellers ikke har været specielt god til – men jeg tænker at en sheet mask må være sagen. Det er en nem løsning: pak masken ud, læg den på, nyd 10 minutters ro – og gå videre ud i verden med velnæret og gennemfugtet hud!

Sensais Extra Intensive 10 minute Revitalising Pads er et godt bud på en maske, som kan give japansk spa-stemning hjemme i baghaven. Små pads, som er fyldt med nyttige essenser, lægges omkring øjnene eller munden, hvor huden tynd og udsat for meget bevægelse. På ti minutter genvinder huden sin vitalitet, bliver fugtet i dybden, og får fornyet sin glød og udstråling. Efter de ti minutter fjernes de små pads, og resten af essenserne masseres ind i huden. Og ja – man kan se forskel! De fine små pads kan købes bl.a. i Magasin og private parfumerier og saloner.

Juli skal, med andre ord, være min måned, og jeg håber universet er enig med mig. De sidste år har ikke været rigtig nemme, men planen er, at juli skal bringe noget forløsning. Og sker det ikke, så sker der noget andet 😉

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Ih, det er unfair at smække så lækkert et ostebillede op, uden at sende smagsprøver akut 😀

    1. Hahaha – jeg sender en virtuel Grana

Comments are closed.