Mine mallorkinske løbeture er blevet erstattet af gåture herhjemme. Kan simpelthen ikke oparbejde energien til at trække i løbetøjet, når det er så koldt at ingen levende væsner burde færdes udendørs – så er det straks meget lettere at komme ud og gå, for det er jo bare hyggeligt!
Heldigvis bor jeg på toppen af en høj bakke. Lidt ligesom et bjerg, bare uden ‘bjerg’. Hvorom alting er, så betyder det jo, at enhver gåtur nødvendigvis afsluttes med en bakke der skal kravles op ad, så lidt får jeg da rørt mig. – og så er jeg i godt selskab! Fili er nemlig altid frisk på en tur, og hendes dejlige humør smitter hver eneste gang.
Det er vidunderligt at gå. Bare at trave afsted, lade tankerne flyve, og nyde at der er helt stille. Når det sner, sker der én af to ting med mig: enten kryber jeg dybt ind i min hule, og kan slet ikke forestille mig at skulle foretage mig andet end det, som har med varm kakao, bløde tæpper og tykke bøger at gøre, eller også bliver jeg som et barn, der bare skal ud i alt det hvide.
I går begyndte det at sne mens jeg var ude og køre, og jeg kunne slet ikke vente med at komme hjem, trække det varme tøj på, og finde hundesnoren frem. Bølgende marker der langsomt dækkes af et hvidt tæppe – ja tak!
Hue fra Tivolis Julemarked, jakke fra Zara, gammel pelsvest og hjemmestrikket sweater. Jeg bruger ofte en pelsvest under mine skindjakker når det er koldt – så de kan de fint holde mig varm.
Det er koldt for tiden, men også friskt og flot – det vidner dine billeder også om. KH Dorte
Ja, det er pragtfuldt. Koldt, men pragtfuldt – især fordi der er sne!