Så så man lige den første af julens hellige dage komme buldrende som et eksprestog, helt ud af det blå… Lige for et øjeblik siden var det oktober, og vi fejrede Peters fødselsdag med sol i knolden og tæerne i vand nede i Dubai – og nu er det så lillebittejuleaftensdag, er der nogen der siger.
Tag ikke fejl: jeg ELSKER (elsker, elsker, elsker) lillebittejuleaften og lillebittejuleaftensdag. De er så dejligt uprætentiøse. Ikke noget med ‘Hey, her kommer jeg, og jeg er MEGET vigtig’. Bare en lille, stille lomme, midt i orkanens øje.
Det eneste denne dag forlanger, er at der bliver lavet konfekt, og at man hygger sig. Sådan rigtig hygger sig, på den super intense måde, hvor hyggen nærmest tager pusten fra en.
Så det gør jeg. Ville jo være både forkert og utaknemmeligt ikke at overholde reglerne.
Jeg har lavt mit berømte (berygtede…) marcipanbrød, jeg har bagt kransekagekonfekt, og så har jeg naturligvis lavet havregrynskugler. De passer til enhver anledning. Hov – det er torsdag. Så må vi have havregrynskugler 😉
Selv er jeg meget stolt af mit julekubistiske marcipanbrød, men onde tunger vil vide, at det er født af nødvendighed. Ordsproget ‘Nød lærer doven kvinde hvordan man undgå at spinde’ er bragt på banen. Hvorom alting er, så er der tale om en opfindelse som 1) tilfredsstiller en barnligt sød tand og 2) er smækket sammen på få minutter. Hvad er der ikke at elske ved dét?
Man tager en rulle marcipan og en pakke nougat, skærer begge dele i skiver på den lange led, og placerer skiverne skiftevis ovenpå hinanden på et stykke bagepapir. Så slår man papiret om, og ruller det hele, indtil det er nærmest pølseformet. Tag papiret af, og smør med en håndfuld chokoladeknapper, der lige har været en tur i mikroovnen. Drys med lidt chiafrø, hakkede nødder, solsikkefrø eller hvad du nu har, og tadaaa: Julekonfekt! Endda med de smukkeste tegninger i skiverne, som det ses ovenfor.
Kransekagekonfekten er en smule mere kompliceret, men ikke værre end at alle kan være med. Bland 500 gr marcipan med 200 gr flormelis og en æggehvide, form til små buttede hjerter, og bag ca. 10 minutter ved 225 grader. Hold godt øje med dem! Der er nærmest ikke noget så sørgeligt som kransekagekonfekt der har fået for meget.
Hele dejligheden nydes med en kop julete til tonerne af min nye yndlingsjulesang: Pentatonix’ version af Winter Wonderland / Don’t worry, be happy. Ser besynderligt ud på papir, men fungerer max!
