Mit sommerhus – spisestuen og en genial stumtjener

Efter et par dage i en lykkelig arbejdsrus herude i mit #LoveShack, er jeg så småt ved at være klar til at vise jer, hvor fint her er blevet. Det er jo ikke det store, jeg har gjort – huset var på mange måder ret perfekt, så jeg har bare hygget lidt om det, og tilføjet nogle sjove løsninger her og der. Som for eksempel Pia-historiens (muligvis verdenshistoriens) mest geniale stumtjener.

Det er et meget lille hus. Et rigtigt sommer-sommerhus. Ikke noget med thermoruder og hulmursisolering og mange kvadratmeter – ikke at der er noget galt med dét, men jeg er altså ret vild med, at det er helt anderledes end mit hverdagshjem.

Fordi der ikke er så meget plads at gøre godt med, har jeg valgt at sætte ham min elskede til at bygge et ekstra værelse. Ét soveværelse er bare i underkanten, hvis man gerne vil kunne have gæster i ny og næ, så henover det originale indgangsparti bygger han et mikro-værelse. Det betyder jo så også, at hoveddøren forsvinder, hvilket igen betyder, at jeg har været nødt til at komme op med en smart løsning til det overtøj, som uvægerligt vil komme til at flyde over hele stuen ellers. Man går nemlig ind gennem terrassedøren nu, og lander midt i ’spisestuen’ (mit grandiøse navn til den krog af stuen, som rummer spisepladsen).

Min løsning er, sådan i al beskedenhed, intet mindre end genial. Et tykt tov, som hænger ned fra loftet, med kroge til overtøjet – virkelig praktisk, og dertil noget så pænt. Det tager ikke meget af hverken lyset eller pladsen, men sørger bare for at holde styr på jakkerne; hvad mere kan man vel ønske sig?

Jeg købte en forsvarlig krog og 20 meter reb i det lokale byggemarked, og fik min håndværkertype til at bore krogen op i loftet, og hjælpe mig med at sno rebet, så jeg fik et tykt tov. Enden blev hæftet med kraftig, sort tape, og så var egentlig bare tilbage at sætte s-kroge fra Ikea ind på strategisk kloge steder, og tage min nye stumtjener i brug!

Spisestuen i øvrigt er ganske beskedent indrettet. Den indeholder det eneste nye møbel, jeg har købt til huset: et spisebord. Det eksisterende spisebord huskede jeg med ømhed fra min barndom, og det tjent familien godt i mange, mange år. Nu var det helt ærligt lidt træt, så jeg har pensioneret det, og udskiftet med en rund sag fra Ikea. Det var ellers ikke et rundt bord, jeg havde planlagt med, men da svigerdatteren pludselig pegede på det i Ikea, blev jeg grebet af nostalgi og købte det. Vi havde et rundt bord i vores første lejlighed, og jeg husker det som noget så hyggeligt, hvad dette da også er.

Stolene stod i huset, og dem er jeg ellevild med. Man sidder virkelig godt i dem, og efter jeg har suppleret sædehynderne med et par lammeskind, er de ekstra rare.

Ham min elskede har monteret den fineste lille hylde øverst på bræddevæggen. Så smukt, og dertil et genialt sted at udstille skønne, små finurligheder, så det har jeg selvfølgelig gjort!

Man sidder dejligt tæt ved husets hjerte; vores lille arbejdshest af en brændeovn, som varmer hele dejligheden op på ingen tid. Og sådan skal vi tilbringe mange skønne aftner om et veldækket bord, i skæret fra flakkende stearinlys, og med ildens knitren i ørerne.

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.