Mine mange planter har klaret sig overraskende fint i mit fravær. Lille smule tarveligt – de kunne da godt have savnet mig en lille smule… men Frk. T har nusset om dem, og det tilsyneladende med langt større ildhu end jeg plejer at lægge for dagen ? de har det i hvert fald fint. På en eller anden måde tænkte jeg bare, at der måske ikke var helt nok af dem, og besluttede at udvide bestanden en smule, da min vej forleden alligevel kom forbi Plantorama (sort hul for planteelskere, som kun dukker op herfra efter mange timer. Til gengæld så med en meget lettere pengepung (snurrigt gammelt udtryk, som vist ikke rigtig giver mening mere. Mit Dankorts vægt påvirkes i hvert fald ikke synderligt af forbrug), og et helt nyt problem. Hvordan transporterer man alt for mange store grønne banditter i en lillebitte bil? Dog klart et problem der hører til i luksus-kategorien).
Jeg har lavet nye ophæng til et par stykker, købt et par fine krukker, og i det hele taget opgraderet driverhuset en smule. Nu starter så udholdenhedstesten: hvem lever længst? Jeg hepper på sukkulenterne, selvom jeg jo er kommet efter det der med at vande planter ihjel.
Denne fine kaktus er en, jeg stjal i en grøftekant på Mallorca. Jeg knækkede simpelthen et øre af, og puttede det siden, uden større falbelader, i en potte med lidt gruset havejord. Den har foreløbig overlevet i seks måneder, så mon ikke det er okay at begynde at knytte sig til den?
Jeg har taget en masse stiklinger af min mors gamle Paradistræ (som det næsten lykkedes mig at få bugt med) på samme måde, og de vokser fint. Det er da alt for hyggeligt sådan at lave små blomsterbørn, og jeg tænker at de på et tidspunkt bliver til søde værtindegaver i små, fine keramikpotter!
