Sankt Hans aften

Vi skal holde en lidt speciel Skt. Hans aften i år. Den aften er det nøjagtig et halvt år siden vi mistede min svigerfar, som var hele familiens ét og alt; vores omdrejningspunkt. I forbindelse med Skt. Hans vil vi derfor holde en mindehøjtidelighed for ham, hvor vi opsætter en mindeplade på det sidste af de mange projekter han varetog herude: vores anlæg med Avalokitesvara-statuen. Anlægget er blevet så smukt og fint, og der er så meget af ham i det.

Efter mindehøjtideligheden skal vi samles om en velkomstdrik, og det skal være ude på gårdspladsen (for det er naturligvis fantastisk vejr; det er det jo altid til Skt. Hans… skriver jeg, mens jeg mindes alle vores osende bål, som var nærmest umulige at få ild i, fordi det styrtede ned). Jeg vil fylde en gammel zinkbalje med isterninger og grønne grene, så jeg nemt kan afkøle boblerne. Her er en miniatureudgave af ideen:

Bagefter sætter vi os omme på terrassen og spiser. Vejret er jo fortsat enestående, så vi kan sagtens sidde ude og nyde udsigten og duften af dansk sommeraften (skulle vejret, helt mod forventning, blive fuldkommen tosset, har jeg en plan B, som involverer vores gamle lade. Satser nu på plan A.). Det bliver et sammenskudsgilde, så jeg ved ikke helt hvad vi kommer til at spise, men jeg kender min familie, så jeg ved at det bliver lækkert! Jeg vil dække bordet med sorte duge og en råhvid løber, som jeg vil fylde med små viltre grøftekantsbuketter og glas med stearinlys, omtrent sådan her:

Selve terrassen vil jeg pynte med lyskæder, stearinlys, guirlander af lange kvaster, og små hængende glas med blomster, som disse:

Senere på aftenen tænder vi bålet. Vi skal synge – selvfølgelig – og det skal både være Midsommervisen og Skønneste Mors. Skønneste Mors er en hyldest til min svigerfars fødeø, og den hører bestemt til ved en sådan lejlighed.

Jydernes landskab kløves af fjorden,
hvor Oddesund forbindes med Thy,
og der hvor vejen drejer mod norden,
dukker du frem bag en rosenrød sky.
Skønneste Mors, grønneste ø,
smukt blev du formet med å og med sø,
agerbrugsland, skove og strand
kranses af Limfjordsvand.

Tekst: Inger Lauritzen / Mel.: Glitrende hav

Rundt om bålet vil jeg lave siddepladser. Jeg håber vi stadig har nogen gamle paller, som jeg kan fylde med madrasser, tæpper og puder, men ellers slæber vi en håndfuld stole derom – det vigtigste er, at der er masse af bløde og varme tæpper at putte sig i mens duggen falder, og vi sidder og laver s’mores om bålet.

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...