Jeg har været inde på det før – jeg elsker at have masser af planter omkring mig, men mine fingre er mere sorte end grønne 😉
Nu er jeg kommet op med en helt ny måde at slå planter ihjel på: man kan faktisk vande dem til døde! Har godt hørt det fortalt, men troede egentlig det var en vandrehistorie… Faktisk er det jo frygteligt sørgeligt at man kan slå ihjel med omsorg, og oplevelsen var da også traumatisk nok til at jeg blev nødt til at forsøge mig med en alternativ løsning. Jeg har tidligere tippet om dette gamle husråd, som har fulgt mig fra min barndom ind i mit voksenliv, men måtte erkende, at som blivende løsning havde hele flaske-set up’et sine svagheder. Det så simpelthen for grimt ud, og det var for besværligt at fylde flaskerne op. Omvendt passede de sjældne vandinger godt ind i min livsstil, så derfor eksperimenterede jeg med at skære bunden af flaskerne, for på den måde at løse begge problemer: flaskerne kunne blive så lave, at de nemt kunne gemmes i potterne, og det ville være nemt at fylde op med en vandkande. Desværre betød den åbne bund at vandet løb alt for hurtigt ud – med endnu en overvandingsdød til følge. Jeg måtte tilbage i tænkeboksen, og nu har jeg fundet Løsningen (med stort L; den ultimative, forkromede Løsning), som i al sin simpelhed er en videreudvikling af sodavandsflaskesystemet.
Med et kraftigt søm laver jeg to huller i låget til den flaske, jeg vil bruge, og sætter det på – så ser det sådan her ud:
Derefter skærer jeg bunden af, og klipper flasken til, så den passer i højden til den potte den skal stå i.
Jeg presser den godt ned i potten, og trykker jorden grundigt sammen omkring den, gemmer den blandt plantens blade, og fylder vand på. Det er rigtig meget super vigtigt at hullerne i låget har direkte kontakt til jorden – ikke til for eksempel pottens side eller et eventuelt dræn. Hvis det sker, løber vandet alt for hurtigt ud (lærte dette på den hårde måde).
Gør du det rigtigt, siver vandet nu langsomt ud i jorden, i takt med at planten bruger det – og det er nemt at fylde efter. Hvor ofte jeg efterfylder flaskerne afhænger af hvor varmt og solrigt det er, hvilken plante jeg har med at gøre, og hvor stor flasken er. Hovedsagen er dog, at mine planter ikke længere skal lide den ydmygende død ved kvælning i omsorg. Den udygtige husmor sejrer igen!!
