Denne uge har været præget af sidster; den sidste løbetur på stranden, den sidste aften i Capdepera, de sidste hyggestunder i sofaeen.
Apropos hyggestunder i sofaen, så er jeg ved at læse en virkelig besynderlig bog. Skæbne og hævn, af Lauren Groff – jeg ved ikke, om der er nogen af jer der har læst den? Det er faktisk lidt af en kamp for mig at komme igennem den, og omvendt kan jeg ikke lade den være. Personerne i bogen er på én eller anden måde helt grundlæggende u-elsk-værdige, og det gør det svært at være rigtig nysgerrig på deres historie – men samtidig er selve bogen så fantastisk skrevet, at jeg nærmest ikke kan slippe den. Sproget er betagende, og fortælleteknikken på sine steder så speciel (for eksempel når man pludselig hopper væk fra selve historien, for at følge en fuldkommen uvedkommende, mindre-end-biperson, langt ind i alderdommen), at jeg er helt fortryllet. For mig er dette her en bog, der kræver at blive læst. Meget mærkeligt.
Det har på mange måder været en bevæget uge, hvor syv måneders eventyr er kommet til en slutning – og så alligevel ikke. Peter har stadig et par løse ender, så han smutter igen i eftermiddag, og på én eller anden måde har hele den her afslutning bare været meget mindre dramatisk, end jeg måske havde forestillet mig. Uanset hvad, så er det godt at være tilbage i hverdagen. Godt at være tilbage med dem jeg elsker, i mit eget hyggelige hjem, og i den hverdag, som jeg elsker så inderligt…
…men også en smule vemodigt, for der vil helt sikkert være ting jeg kommer til at savne.
Appelsintræer, solskin, strandene, nærheden, de hyppige besøg hos mine brasilianske unger – det er alt sammen ting jeg savner allerede.
Jeg har lært en masse af de foregående syv måneder. Jeg har lært hvad der virkelig tæller, og jeg har lært at ham min elskede er den perfekte makker, i både stort og småt. Meget af det ville jeg have hævdet at jeg allerede vidste, hvis jeg var blevet spurgt tilbage i foråret, men jeg vil vove den påstand, at jeg nu ved på en helt anden måde.
Syv måneder på farten har efterladt mig grundglad, og virkelig godt tilfreds med både de mange spændende eventyr livet byder på, og med alle de små og store hverdagsglæder. Er egentlig også udmærket tilfreds med, at der formentlig kommer til at gå adskillige uger, inden jeg igen skal sidde i et fly 🙂
