Svømmespa

Lige siden vi købte drømmehuset i de italienske bjerge, har vi drømt om at gøre haven større, så vi kunne få en swimmingpool. Der var et perfekt stykke jord, som vi kastede sultne blikke efter fra første øjeblik, men gamle italienere er lidt som grisehandlerens Katrine: Man sælger ikke jord. Jord beholder man, og den går i arv, og sådan er dét. Men omsider, efter ti års charmeoffensiv, lykkedes det os at vriste den skønne lille plet fra dem, og selvom selve handlen bød på sine helt egne pudsige oplevelser (som nu er kategoriseret under lokalkolorit), er vi mægtig glade for at kunne udvide vores paradis en smule.

Swimmingpool bliver det dog ikke til. Af flere årsager, hvoraf den mest tungtvejende nok er, at sæsonen for en swimmingpool faktisk ikke er så lang heroppe i bjergene. Vi har skønt vejr året rundt, men kun bade-i-koldt-vand-vejr et par måneder, og i lige de måneder får vi en stor del af bade-behovet dækket i Comosøen. Derfor besluttede vi i stedet at installere en kæmpe svømmespa, som er stor nok til at barnevidunderbarnet kan lege i den, og at vi kan plaske rundt og blive enten afkølede eller opvarmede, alt efter behov. Skulle vi finde anledning til sportslige udfoldelser, er der også en såkaldt svømmetræner i tingesten, som kan skabe så stærk modstrøm at man kan svømme i den. Kommer næppe til at ske, men sjovt nok at den er der…

Tanken er jo, at vores svømmespa skal graves ned og bygges ind i et stort terrasseanlæg – og nu kommer vi så til endnu en årsag til, at swimmingpool blev fravalgt. Det viste sig nemlig, efter købet, at den jord vi har købt, kun lige netop må betrædes, men under ingen omstændigheder bebygges. Heller ikke med en pool. Men forhåbentlig, engang til næste år, med en terrasse.

Huset er født med en flot granitterrasse og en mikrolille have. Vi vil binde de to dele sammen, og udvide med en decideret solterrasse på den nye jord, og så vil vi bygge udekøkken og spiseplads i den gamle have. Og når vi alligevel er ved det, så graver vi os også lige lidt ind i skrænten, så vores bil kan få garage dér. Så får vi nemlig mulighed for at lave den mest fortryllende lille solkrog på den gamle parkeringsplads, med direkte adgang til det store fællesrum i underetagen. Det bliver helt forrygende!

Men indtil det bliver forrygende, plumper vi altså bare vores enorme svømmespa midt i den gamle have. Og jeg minder lige om, at den virkelig er lillebitte. Det kommer til at se lidt sjovt ud, men det vil fungere – og det bliver virkelig godt engang. Bedre i hvert fald end sidste år, hvor jeg blæste et blåt børnbassin op, og blev snuppet på kamera i et ømt øjeblik med min fine krokodille 🙂