#17 Bilate, rød

69,00 DKK

Bilate, rød er lavet med inspiration fra vores stenmur i Italien (ligesom Bilate, grå). Den røde er lavet ud fra de sten, som har en masse okker i sig, så det er en masse køligt rødlige nuancer, med skygger og pletter fra grøn mos, og enkelte brune streger. På billedet er det farvet op på basen Solstrejf

Jeg har brugt Bilate-farverne til at strikke den smukke Misurina fra Boyland Knitworks. Jeg brugte 4 x 50 gram grå, og 1 x 50 gram rød.

Husk at farverne vil falde en smule forskelligt ud, afhængigt af basen. Generelt bliver farver på Snedrive (en silke/mohair mix) for eksempel noget mørkere end den tilsvarende farve på basen Dug (100 % alpaca).

Vær også opmærksom på, at visse farver (især de mørke) kan have tendens til at “bløde” en smule. Jeg gør alt hvad jeg kan, for at sikre at alle farvespor er vasket ud, men  nogen gange kan det altså ske alligevel.

Ryd
Varenummer (SKU): h01-1-1 Kategorier: ,

Beskrivelse

Vask: Du skal behandle dit færdige arbejde med omhu, så får du glæde af det i mange år.
Baserne Solstrejf og Støvregn er superwashbehandlet, og tåler 40 graders finvask i maskine med let centrifugering i en vaskepose – de øvrige baser skal håndvaskes ved max. 30 grader.
Brug shampo eller uldvaskemiddel, og undgå skyllemiddel.
Undgå iblødlægning, og vær omhyggelig med ikke at gnubbe eller skrubbe garnet.
Alle baserne skal behandles forsigtigt, når de er våde. Tryk blidt overskydende vand ud, og lad arbejdet tørre liggende fladt.

Yderligere information

Garnkvalitet

Snedrive, Dug, Solstrejf, Støvregn