#7 Rejsekammeraten

69,00 DKK

Rejsekammeraten er et råhvidt garn med fregner i grå, brune, pink og gyldne nuancer. Det har været med mig på adskillige rejser; heraf navnet! På billedet er det farvet op på basen Støvregn.

Se også foto af Rejsekammeraten, som jeg bruger til at strikke min Bright-sweater (opskrift af Junko Okamoto, kan købes på Ravelry).

Jeg garnet op på den kvalitet garn du vælger. For at lægge en bestilling vælger du blot garnkvalitet (base), og antal.

Der må beregnes omtrent en uges leveringstid, fordi jeg farver garnet op på bestilling. Jeg gør mit yderste for at genskabe farverne nøjagtig som på billederne, men fordi der er tale om håndværk, kan der forekomme variationer. Det er en del af charmen ved håndfarvet garn, men også noget man skal tage højde for, når man arbejder med det. Man skal helst strikke med to bundter garn ad gangen – er det et lille projekt med kun ét bundt garn, kan man opdele bundet i to. Man strikker så en eller to omgange med ét bundt, og derefter tilsvarende med det andet. På den måde udjævnes eventuelle forskelle, samtidig med at garnet får lov at leve, og det giver et mageløst spil i det færdige arbejde. Se eventuelt mit blogindlæg om Helix Knitting aka Spiralstrik.

Husk at farverne vil falde en smule forskelligt ud, afhængigt af basen. Generelt bliver farver på Snedrive (en silke/mohair mix) for eksempel noget mørkere end den tilsvarende farve på basen Dug (100 % alpaca).

Ryd
Varenummer (SKU): h07 Kategorier: ,

Beskrivelse

Vask: Du skal behandle dit færdige arbejde med omhu, så får du glæde af det i mange år.
Baserne Solstrejf og Støvregn er superwashbehandlet, og tåler 40 graders finvask i maskine med let centrifugering i en vaskepose – de øvrige baser skal håndvaskes ved max. 30 grader.
Brug shampo eller uldvaskemiddel, og undgå skyllemiddel.
Undgå iblødlægning, og vær omhyggelig med ikke at gnubbe eller skrubbe garnet.
Alle baserne skal behandles forsigtigt, når de er våde. Tryk blidt overskydende vand ud, og lad arbejdet tørre liggende fladt.

Yderligere information

Garnkvalitet

Snedrive, Dug, Solstrejf, Støvregn