Frk. T og jeg er taget til Italien, på en lille forårstur ned til vores sommerhus ved Comosøen. Regnen siler ned det meste af tiden, men vi forstår i sandhed at hygge os alligevel (i øvrigt ikke helt retfærdigt med det vejr. Vi havde med vilje udsat vores tur flere gange, fordi “det jo er meget sjovere at komme derned når det er varmt og dejligt…”) – men pyt.
Sommerhuset ligger i en lille forladt by, Bilate. Jeg elsker at snuse rundt i de gamle forfaldne stenhuse, og fantasere om, hvordan livet så ud her for små 1000 år siden, dengang der både var arbejdende gårde, pensionat og sågar et fængsel. Nu er her bare vilde blomster og et par får – og her er meget smukt!
Lago di Piano er en sø og et naturreservat som ligger lige i nærheden, midt imellem Comosøen og Luganosøen. Der er en lille uanseelig restaurant ved kanten af søen – den er nem at overse, men den ligger ved reservatets informationscenter, lidt nedenfor vejen mellem Porlezza og Menaggio, og maden er bare lækker her!
Naggio er den ‘store’ by i nærheden af huset – der er nemlig både købmand og restaurant. Der er blåregn overalt i den by. Uanset hvilken lille krog eller gårdhave du sniger dig til at kigge ind i, er der blåregn, og den blomstrer lige nu.
Byen har også det mest bedårende lille torv, som er helt perfekt at sidde og puste ud på, når man er ankommet til fods. Vi er jo i bjergene…
Den bedste restaurant i byen hedder Crotto Buba, og ligger faktisk lidt udenfor selve Naggio. Deres søndagsfrokost er især en oplevelse, hvor hele stedet summer af liv, og maden er (naturligvis) god. Det er svært at finde en restaurant som serverer tarvelig mad på disse kanter!