Jeg har længe syslet med tanken om en capsule wardrobe (på dansk måske en ‘kompakt garderobe?) – jeg har testet konceptet, og jeg har søgt inspiration rundt omkring på nettet. Allerbedst hjælp fandt jeg på to nye yndlingsblogs, Unfancy og Project 333, som er skrevet af kvinder, der selv lever med forskellige former for kompakte garderober.
Efter 2 ½ måned med en omhyggeligt udvalgt garderobe, er jeg helt sikker i min sag: Det er vejen frem for mig. Jeg er så sikker, at jeg nærmest tømte mit skab i Italien helt, og kun lod absolutte favoritter hænge. Og nu har jeg gjort det samme herhjemme!
Jeg har simpelthen fjernet alt det tøj, som ikke var yndlings. Alt mit someday-tøj – altså det, som kunne være fantastisk at have på en eller anden gang, alt det som ikke passede mig perfekt lige nu, som var hullet eller trængte til reparation, eller som jeg bare ikke følte mig optimalt tilpas i.
Og sikke en lettelse! Det er så meget nemmere at få tøj på nu, hvor alt hvad jeg kan hive frem, er tøj jeg kan lide. Og så er der noget fint over at reservere pladsen i sit skab (i sit liv…?) til det man virkelig bryder sig om. Jeg har altid været ret påvirkelig i forhold til mine omgivelser – hvis der er rodet omkring mig, med en masse ligegyldigheder stablet op alle vegne, får jeg rod i mit hoved. Det betyder ikke, at jeg lever et minimalistisk liv, men bare at de ting, der er i mit liv, er nogen der er vigtige for mig. På den ene eller den anden måde. Det er jo ikke sådan, at jeg har en varm følelsesmæssig relation til mine grydelåg, men de tjener et formål. Alting må enten tjen et reelt formål, lige her og nu (ikke engang i en ikke nærmere defineret fremtid!!), eller være noget jeg virkelig holder af – ellers skal det videre, og forhåbentlig lande hos nogen, som enten har brug for det, eller kan holde af det.
Når skabet ikke er fyldt med en masse rod, er det også nemmere at være kreativ med sit tøj. Jeg opdagede, at jeg pludselig begyndte at bruge det samme stykke tøj på flere forskellige måder, og at kombinere på kryds og tværs – og have en fest med det.
Endelig så sparer det faktisk en del penge at have en klar plan for sin garderobe. Når jeg pludselig taber (den lette, omskiftelige del af) mit hjerte til et stykke fristende tekstil, stopper jeg helt automatisk mig selv. Pludselig husker jeg at stille mig selv et par vigtige spørgsmål, før jeg svinger Dankortet. Har jeg lyst til at gå med dette her lige nu? Ikke bare ’engang’, men lige nu? Passer det sammen med hvad jeg ellers har – som jo alt sammen er yndlings? Og endelig: elsker jeg det højere end hvad jeg ellers har af lignende sager?
Jeg kører nemlig en striks ’1 ind, 1 ud’ politik, for jeg har, hvad jeg skal bruge. Hvis jeg køber nyt, må et andet item således pænt bukke ud. Den politik lægger også en helt naturlig dæmper på købelysten!
Det jeg har tilbage i mit skab, er følgende:
3 par jeans (et par pæne skinny-jeans, et par sorte jeans og et par smadrede, bløde hyggejeans)
2 par herrebukser (et par grå og et par sorte)
skindbukser
skindnederdel
4 kjoler (tre forskellige sorte kjoler, og enkelt blomstret)
jumpsuit
3 skjorter (en sort, en hvid, en blomstret)
3 tynde strikbluser (en sort med rund hals, en grå med v-hals, en sort med rullekrave)
2 toppe (en langærmet body, en kortærmet – begge sorte)
Lidt chunky strik – her var det svært at vælge!!, men jeg er endt med min hvide irske sweater, den nye gråbrune silke/alpaccastrik, en grå strik med rullekrave, og en lang sort cardigan. Jeg forudser en del udskiftning i denne kategori, for jeg vantrives uden et hyggeligt strikketøj i hænderne… Jeg tænker også, at jeg vil komme til at lempe min ’1 ind, 1 ud’ politik i denne kategori. Heldigvis har min rosa sweater med hulmønster og min islandske sweater begge fundet fast plads i Italien.
5 jakker. Mindre kunne desværre ikke gøre det. To læderjakker, en blazer, en kort bouclejakke og en lang herrejakke.
Dertil kommer sko, overtøj, tilbehør, festtøj, træningstøj, nattøj og decideret hyggetøj (sweat-pants og bløde trøjer). Det er en del, men det er okay. Mit projekt, mine regler.
På denne her måde kan jeg nemlig nemt overskue mit skab, og jeg kan mikse og matche det hele på kryds og tværs, så jeg kan føle mig godt tilpas hver dag, uden at spekulere for meget over det. Selvfølgelig kræver det omskiftelige danske vejr en lidt mere omfangsrig garderobe, end hvis man boede et sted hvor der var stort set den samme temperatur året rundt, men omvendt er der altså rigtig meget tøj, som fint kan bruges både sommer og vinter – men jeg kommer garanteret til at lave nogle justeringer henover foråret. Jeg har bare ikke lyst til at have mit sommertøj til at hænge og forstyrre mig lige nu. Kommer tid, kommer råd. Forhåbentlig.
