Advent sæt 2024, Dansk
43,00 DKK
Dette er et sæt med to opskrifter: Adventscowl og hue 2024
Frem med din fantastiske garnjulekalender, eller med alle de skønneste rester! Dette sæt er designet til at lade alle mulige farver danse på en rolig, ensfarvet bund. Du bruger kun ganske lidt af hver farve, så hvis du allerede har lavet ét projekt med din julekalender (måske en af adventssweatrene?), kan du bruge de allersidste stumper her!
Sættet kan laves til hele familien; opskriften indeholder størrelser til både børn og voksne, så du kan få alle klædt lunt på, inden vinteren for alvor tager fat.
Adventscowl 2024
Størrelser: barn – voksen s/m – voksen l/xl
Dette cowl har kun tre størrelser, men er virkelig nemt at tilpasse. Vær bare opmærksom på, hvis du tilpasser bredden, at mønsteret løber over 10 masker
Bredde: 25 – 27,5 – 30 cm
Længde: 62 – 68 – 72 cm
Garnforbrug:
BF: 370 – 420 – 525 meter sportsvægt.
KF: ca. 300 – 350 – 400 meter fingering vægt som holdes dobbelt.
I opskriften er der anvisninger til hvordan du bruger 24 forskellige farver, men du kan naturligvis lege med farverne, præcis som du vil!
Bemærk at garnforbruget er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden.
Grå model er strikket i Rowan Felted Tweed fra By Killerich, farve 159: https://bykiilerich.com/products/felted-tweed-159-rowan?_pos=22&_sid=e3bce96d4&_ss=r
Pinde: 4 mm rundpind til magic loop eller din foretrukne pind
Strikkefasthed: 20 m x 32 omg i glatstrik = 10 x 10 cm
Du får et forholdsvist let materiale, der folder sig smukt om halsen. Hvis du gerne vil have et cowl med lidt mere substans, kan du sagtens erstatte med et kraftigere garn, bare du holder strikkefastheden!
Adventshue 2024
Størrelser: baby – barn – (voksen S – voksen M – voksen L)
Omkreds: 32 – 36 – (40 – 48 – 52) cm
Huen kan strikkes i fem størrelser, svarende til baby, barn og tre voksenstørrelser. Husk at beregne ca. 5-10 cm negativt bevægelsesrum for at få en hue der sidder godt – og vælg den hellere lidt for stram end lidt for løs! Huen er rigeligt lang, og skal pose lidt foroven.
Garnforbrug:
BF: 180 – 190 (210 – 240 – 265) meter worsted vægt eller 360 – 380 (420 – 480 – 525) meter sportsvægt som holdes dobbelt.
KF: ca. 100 meter fingering vægt som holdes dobbelt. Jeg lægger op til at der bruges 10 forskellige farver, men her kan du bare lege med de rester du har!
Bemærk at garnforbruget er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden.
Grå model er strikket i Rowan Felted Tweed fra By Killerich, farve 159: https://bykiilerich.com/products/felted-tweed-159-rowan?_pos=22&_sid=e3bce96d4&_ss=r
Pinde: 3.25 mm rundpind til magic loop eller din foretrukne pind
Strikkefasthed: 20 m x 28 omg i glatstrik = 10 x 10 cm
Fordi du holder garnet dobbelt, får du et ret tæt materiale. Det er med vilje, for at gøre huen varmere – men hvis du foretrækker en tyndere version, kan du sagtens bruge et lettere garn (for eksempel en DK vægt), bare du holder strikkefastheden!