Dansk opskrift på Aurora
38,00 DKK
Aurora er en klassisk raglan sweater med høj hals. Den har nogle skønne detaljer, som for eksempel ribpanelerne ned langs krop og ærmer, og en helt særlig formgivning af kroppen.
Den er nem at strikke og indeholder ingen vanskelige teknikker, men man skal være indstillet på at have opmærksomhed på detaljerne!
Størrelse: 1-2-3 (4-5-6) 7-8
Overvidde på færdig sweater: 100-110-120 (130-140-150) 160-170 cm
Længde: 56-56-56 (57-57-57) 58-58 cm
Anbefalet bevægelsesrum:
Aurora er designet til at have 10-20 cm bevægelsesrum om brystet.
Garnforbrug:
1040-1120-1200 (1254-1310-1412) 1570-1710 meter DK- eller Worsted vægt
ELLER
1040-1120-1200 (1254-1310-1412) 1570-1710 meter sports- eller fingering vægt garn holdt sammen med
1040-1120-1200 (1254-1310-1412) 1570-1710 meter lace vægt silkemohair
Garnforbruget er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden!
Pinde:
Rundpind 3,25 og 4 mm, 60 eller 80 cm. Hvis du ikke strikker magic loop, får du også brug for en kort rundpind eller et sæt strømpepinde til ærmerne.
Strikkefasthed:
20 m x 27 omg = 10 x 10 cm. Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis ikke strikkefastheden passer, må du prøve med finere eller grovere pinde.
Bemærk: Pindestørrelse er kun vejledende. Tilpas altid pindestørrelsen for at ramme den korrekte strikkefasthed! Vær ekstra opmærksom på din strikkefasthed, når du strikker ærmerne. Mange strikker fastere, når de arbejder med en mindre omkreds, som for eksempel et ærme – hvis det sker for dig, skal du gå en hel eller en halv pindestørrelse op.