Dansk opskrift på Billy Bob & Rose

38,00 DKK

Billy Bob & Rose er et fantastisk par! Billy Bob har en skøn frynse, som går hele vejen rundt om bærestykket, og Rose har en Selbu Rose på hver skulder. De er begge chunky, åbne trøjer, som er perfekte som cardigans om vinteren og lette jakker om sommeren!

 

De strikkes oppefra og ned, så det er nemt at tilpasse længde på både krop og ærmer. Man starter med et hæklet opslag, og afslutter også med hæklede kanter rundt på krop og ærmer. Billy Bobs frynse tilføjes til sidst; Selbu roserne kan enten strikkes ind, eller – hvis man ikke er vild med at strikke flerfarvestrik i vrang – broderes på bagefter. Opskriften giver instruktioner til begge fremgangsmåder.

 

 

 

Størrelser

1–2–3 (4-5-6) 7-8

 

Mål på færdig cardigan

Brystvidde: 85-92,5-100 (110-120-130)140-150 cm

Længde: 48-48-48 (50-50-50) 51-51 cm

 

Pasform

Billy Bob og Rose er designet til at blive båret som åbne cardigans, med 2,5 til 10 cm bevægelsesrum. De strikkes oppefra og ned, og har en ret tætsiddende halskant for at forhindre cardiganen i at falde ud over skuldrene.

 

Garnforbrug

Billy Bob: 400-450-500 (550-600-650) 750-850 meter super bulky garn (60 meter / 100 gr)

Rose: 350-400-450 (500-550-600) 700-800 meter super bulky garn (60 meter / 100 gr) i bundfarven og 100 meter i kontrastfarven.

 

Garnforbruget er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden!

 

Bemærk, hvis du holder to tråde sammen for at opnå den rette tykkelse, at garnforbruget er opgivet for den samlede tråd. Hvis opskriften for eksempel siger, at du skal bruge 500 meter i din størrelse, skal du således bruge 500 meter af hver tråd.

 

Eksemplerne er strikket i:

Rose, sort: Bundfarve 2 tråde Drops Air farve 6, kontrastfarve Drops Air farve 4 holdt sammen med en tråd Peruvian Highland Wool, farvet af Yarn by Sanders. Cardiganen bliver meget let og luftig i to tråde Air – hvis man ønsker et chunky udtryk, skal man bruge tre tråde.

Rose, sandfarvet: Bundfarve Yarn Bee Effortless i farven Biscotti, kontrastfarve 4 tråde Drops Merino Extra Fine i farve 06

Billy Bob: Yarn Bee Effortless i farven Graphite.

 

Foreslået pindestørrelse

12 mm rundpind 80 cm (brug Magic Loop hvor det er nødvendigt)

 

Hæklenål

6 mm

 

Strikkefasthed

8 masker x 12 rækker i glatstrik på pind 12 mm (eller den pind du skal bruge for at ramme strikkefastheden) = 10×10 cm

 

Bemærk: Pindestørrelse er kun vejledende. Tilpas altid pindestørrelsen for at ramme den korrekte strikkefasthed!

Kategori: