Dansk opskrift på Hønsestrik

38,00 DKK

Hønsestrik er mit bud på en tur ned ad mindernes vej. Jeg elskede hønsestrik-traditionen da jeg var ung – det var lige noget der passede et kreativt rodehoved som mig: at få lov til at kaste alle regler om ”skal” og ”bør” overbords, og bare slå mig løs!

Min Hønsestrik er en meget løs fortolkning af den gamle tradition. Allerede dengang var jeg ret afdæmpet i både farver og mønstervalg; jeg nød bare friheden til at blande garntyper, opfinde mønstre og strikke løs uden opskrift. Med denne model ønsker jeg at mindes mine gamle strikkeprojekter, men samtidig lave noget, som jeg vil nyde at bære i dag.

Jeg tilbyder to forskellige mønsterdiagrammer. Det ene er meget inspireret af den gamle nordiske tradition, mens det andet er mere hønsestrik-agtigt – dog uden at have hverken kvindetegn eller små katte.

Mit håb er, at du vil slå dig løs. Jeg håber, at du ikke lader denne opskrift begrænse dig, men bare bruger den som udgangspunkt til at blande farve og garntyper, bruge løs af dine rester, og opfinde dine egne mønstre!

 

Størrelser: 

1-2-3 (4-5-6) 7-8

 

Overvidde: 90-100-108 (120-130-140)150-160 cm målt på den færdige bluse

 

Længde: 45-46-48 (50-50-52) 52-54 cm

 

Pasform:

Hønsestrik er designet til at blive båret med ca. 2-3 cm’s bevægelsesfrihed. Den kan dog også fint strikkes både større og mindre; vær bare opmærksom på, at flerfarvestrik ikke nødvendigvis er så velegnet til negativt bevægelsesrum!

 

Garnforbrug:
Hønsestrik lægger jo faktisk op til, at man får ryddet lidt op i resterne, og nogle af farverne bruger man kun en lille smule af. Blusen kan både strikkes op i sportsvægt og fingeringvægt, afhængigt af hvor fast et materiale du ønsker. Garnforbrug er opgivet for den langærmede model. Hvis du ønsker korte ærmer, bruges der naturligvis lidt mindre af både bundfarven og kontrastfarve 1 (som benyttes til lus).

 

Bundfarve:  700-800-900 (1000-1100-1200) 1400-1500 meter

Kontrastfarve 1: 400-400-400 (600-600-800) 800-800 meter

Kontrastfarve 2: 200-200-200 (280-320-360) 400-400 meter

Kontrastfarve 3: 80-120-120 (200-200-240) 240-280 meter

 

Bemærk at garnforbrug er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden!

 

Foreslået pindestørrelse:

Rundpind 2,75 og 3,75, 60 cm lang til kroppen.

Du får også brug for enten korte rundpinde eller strømpepinde i samme størrelser, hvis du ikke vil strikke Magic Loop på ærmerne.

 

Strikkefasthed: 23 x 30 omg glatstrik på p 3,5 = 10 x 10 cm

Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis ikke strikkefastheden passer, må du prøve med finere eller grovere pinde.

 

Kategori: