Dansk opskrift på Oleander Top

38,00 DKK

Dette design er IKKE testet i de 2 største størrelser, men jeg har valgt at inkludere dem alligevel. Hvis du ønsker at teste en af dem, kan du kontakte mig på pia@fiftyfabulous.dk.

Oleander Top er inspireret af den fine nerie (Oleander) hæk, der er omkring min terrasse. De lange, spidse blade og de overdådige blomster fornøjer mig altid, og jeg havde lyst til at se, om jeg kunne genskabe noget lignende i min strik.

Toppen er strikket oppefra og ned, så det er nemt at tilpasse længde på både krop og ærmer undervejs. Hulmønsteret på bærestykket glider over i en vrangstrikket krop, hvorfor man vender sit strikketøj undervejs, så man kan strikke rundt i lutter retmasker.

Jeg har lavet både en sommer- og en vintermodel. Den eneste forskel er garnvalget og ærmelængden – vær dog opmærksom på, at de lange ærmer ikke er teststrikket i alle størrelser!

 

 

 

 

Størrelser: 

1-2-3 (4-5-6) 7-8

 

Brystmål:

97-106-117 (127-137-147) 157-167 cm om brystet (målt på færdig top)

 

Længde:

48-49-50 (52-54-56) 58-60 cm

 

Pasform:

Oleander Top er designet til at blive båret med nogen bevægelsesfrihed, men ser også smuk ud uden en masse ekstra plads. Jeg vil foreslå mellem 5 og 10 cm bevægelsesrum, men det bestemmer man jo helt selv!

 

Garnforbrug:
250-250-300 (300-350-350) 400-400 gr DK-vægt, omtrentlig løbelængde 120 m pr. 50 gr.

Anslået ekstra garnforbrug til lange ærmer: 200-200-200 (300-300-300) 350-400 meter.

Eksemplerne er strikket i Drops Belle og Drops Air.

 

Pinde:

Rundpinde 5 mm og 3,5 mm på 80 cm (brug magic loop hvor det er nødvendigt).

 

Strikkefasthed: 

17 m x 24 omgange = 10 x 10 cm (efter udspænding).

Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis ikke strikkefastheden passer, må du prøve med finere eller grovere pinde.

Kategori: