Kat no. 4, dansk

43,00 DKK

Dette er den vest jeg strikkede på under vores 4. Knitathon.

Jeg tænkte på vintereftermiddage foran en knitrende pejseild, med varm kakao i koppen og regnen plaskende mod ruden – så er det skønt at have noget varmt at putte sig i, uden at man bliver overophedet!

 

Det er en rigtig hyggelig sag, med masser af struktur og nogle nemme snoninger. Den strikkes nedefra og op, men længden kan nemt ændres, hvis man ønsker den enten kortere eller længere – husk bare at det naturligvis vil påvirke garnforbruget.

 

 

Størrelser

1-2-3 (4-5-6) 7-8

 

Mål

Bredde over brystet (fra skulder til skulder, inkl. ribkanter): 444951,5 (5657,560) 6365,5 cm

Overvidde: 79-90-100 (110-119-128) 140-150 cm

Længde: 49-49-49 (52-52-55) 55-58 cm.

Ærmegab: 27-27-27 (29-29-31) 31-31 cm

 

Pasform

En vest vil altid sidde løsere over brystet end en bluse/sweater, så det skal du tænke over, når du vælger din størrelse. Fødselsdagsvesten kan bæres med alt fra 10 % negativt bevægelsesrum til 15 % positivt bevægelsesrum, alt efter hvilket udtryk du ønsker. Brug gerne målet over brystet, fra skulder til skulder, når du vurderer hvilken størrelse der vil passe dig!

 

Vær opmærksom på, at den er designet til at være ret kort. Hvis du gerne vil have den lidt længere, er det pænest at forlænge den inden du deler kroppen til ryg og forstykke. Hvis du vil ændre dybden på ærmegabet, gøres det efter indtagningerne til ærmegab, men før du lukker af til halsudskæring.

 

Garnforbrug

420-450-550 (650-750-850) 950-1100 meter aran vægt garn – eller et garn der passer til strikkefastheden! Et blowgarn vil for eksempel være lettere end et traditionelt spundet aranvægt uldgarn, men vil fint kunne fungere med strikkefastheden.

Du kan enten vælge et decideret aranvægt garn, eller du kan kombinere flere tråde:

1 tråd aran

1 tråd DK holdt sammen med 1 tråd fingering

1 tråd Worsted holdt sammen med 1 tråd lace mohair (mohair vil fluffe op, og fylde mere)

Uanset om du vælger én tråd eller flere, skal du bruge det opgivne antal meter af hver kvalitet.

 

Den sorte vest er strikket i Drops Air, farve 06, med 10 cm negativt bevægelsesrum

Den rustfarvede er strikket i 2 tråde Drops Brushed Alpaca Silk, farve 24, med 0 cm bevægelsesrum

Den lyse vest er strikket i 1 tråd Wool of The Andes, farve Dove Heather, holdt sammen med 1 tråd Magpie Feather, farve Smoke & Mirrors, med 10 cm positivt bevægelsesrum

 

Foreslåede pinde

Rundpinde 3,75 og 5 mm – men dette er KUN et forslag, hvorfor opskriften henviser til den større og den mindre pind!! Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis ikke strikkefastheden passer, må du prøve med finere eller grovere pinde.

 

Strikkefasthed: 17 masker x 24 pinde/omgange i glatstrik på den større pind = 10 x 10 cm.

Kategori: