Hvis man hører til de ulyksalige, som er født med en nærmest ubetvingelig trang til luksus, så er genbrugsbutikker altså noget nær geniale. Jeg elsker for eksempel Barbara Buis ting, især hendes jakker (og kjolerne, selvfølgelig, og toppene. Nå ja, og skoene! Altid skoene…), men alt fra hendes begavede hånd er desværre så dyrt, at jeg kaster en lille smule op i munden, når jeg ser det. Når man så finder en betagende smuk jakke fra hende, til tæt på en fjerdedel af den originale pris, føles det som så stort et lykketræf, at jeg ikke engang tør skrive hvad jeg fristes til at sammenligne det med 😉
Og det var præcis hvad der skete for mig i går, i Lulu 2ndhand Luxury (som i øvrigt er strøget direkte ind på min top-liste over Steder Man Skal Besøge, Når Man Alligevel Er i Nærheden. Hver gang. Og ‘nærheden’ kan fint tolkes temmelig bredt).
Min svigerdatter og jeg har en langvarig diskussion om, hvornår man kan kalde tøj og tilbehør for ‘investeringer’. Jeg er temmelig generøs med udtrykket, mens hun er strammeren af os to. Men i lige præcis dette tilfælde tror jeg, hun vil give mig ret. Der findes simpelthen ikke noget i min garderobe, som ikke vil skinne ekstra smukt sammen med denne skønhed jo, og den vil glæde mit begærlige, lille hjerte, hver gang jeg lader hånden glide over den. Den er en investering i den rene, skære livsglæde – og den slags kan man ikke investere for meget i!
Nøj hvor er den lækker ! Du ser fantastisk ud 🙂
Tak! Den er virkelig særlig – og eftersom jeg almindeligvis har mit tøj i mange år, tænkte jeg at det var okay. Kan ikke forestille mig andet end at jeg stadig vil elske den om ti år 🙂