Hvad gør et liv værd at leve?

Jeg har jævnligt mit liv til revision. Jeg kigger det efter i sømmene fra tid til anden; har det til sundhedstjek, om man vil. For mig er det nødvendigt ind imellem at holde livet ud i armslængde, og lige se efter, om man lever det, som man vil. Ellers forsvinder livet i dagenes travlhed, indtil man pludselig en dag opdager, at det er rendt ud. At det gik sin gang, alt imens man havde travlt med at farvesortere håndklæderne i skabene og støve lampetter af.


Det vil jeg for alt i verden ikke risikere. Jeg vil være med, her og nu. Og derfor må der stoppes op. Tænkes. Og tages nogen beslutninger.

Hvad gør et liv værd at leve? Det spørgsmål bør man nok stille sig selv fra tid til anden, og hvis man lander på noget med De Store Ting; højtider, ferier og store fortjenester, så skal man måske lige genoverveje, om man lever som man allerhelst vil. De Store Ting er der nemlig, i langt de fleste liv, meget mindre af, end de små fordringsløse hverdagsglæder.

Glæden ved en solstribe på hovedpuden, et hundeøre at nusse, eller en kop duftende te. Fortrøstningen ved at erfare, at man formår at stå igennem selv de grufuldeste forhindringer med det lange, seje træk. Der er nemlig ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget, som bagermester Harepus sagde, og det er rigtigt. Nogen gange vinder man, andre gange lærer man noget.

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...