Vi har haft nogen skønne dage (og nætter…) i Las Vegas. Las Vegas er i dén grad i Las Vegas; altid sig selv, og aldrig den samme.
Vi har boet på hotellet New York, New York, midt på Las Vegas Boulevard, eller The Strip, som gaden også kaldes. Jeg er vild med temahotellerne i Las Vegas, og har gennem tiden boet på flere af dem, men New York, New York er nok min yndling. Her er den herligste, kitchede Old-New York stemning, med krogede gader, dampende kloakdæksler og fuld knald på Coyote Ugly baren. Hotellet tilbyder masser af fantastisk underholdning; for eksempel kan man blive viet i deres rutchebane, hvilket jo altid er spas. Man kan selvfølgelig også nøjes med at se et show. Vi var inde og se Cirque du Soleil – deres Zumanity er noget af det hotteste – men Cher er også i byen (hun er vist nærmest altid i byen), og der er naturligvis også masser af Magic Shows i ægte Las Vegas-stil.
Las Vegas er varmt. Varmt, med stort V. Hedt, ganske enkelt, med en frisk brise, der føles omtrent som en føntørrer på lidt vel høj setting. Derfor er det måske begrænset hvor meget man orker at rende rundt udendørs, men ud skulle vi jo – ikke mindst fordi vi skulle rundt og se nogle af byens mange andre hoteller. Det er nemlig en af de allerstørste attraktioner: hotellerne.
Vi har selvfølgelig set Venetian, med alle restauranterne på Markuspladsen, og de skøre gondoler der sejler dig rundt mellem luksusbutikkerne og barerne.
Caesar’s Palace er også et must, med de romerske officerer og al den pompøse pragt der er strøet ud med løs hånd. Det har gennemgået en forrygende opdatering siden sidst vi var her, og er finere end nogensinde, med masser af ægte Las Vegas-romersk stemning.
Bellagio med det vidunderlige springvand. Vækker ikke umiddelbart minder om det Bellagio vi kender hjemme fra Italien, men lad nu det ligge. Faktisk i det hele taget en god ide i Las Vegas: at lade den indre kritiker ligge. Den trænger formentlig også til lidt ro.
MGM Grand er et pragtfuldt sted, med masser af musik og 24/7 feststemning. For nogle år siden dumpede Peter og jeg ind en tidlig eftermiddag, godt og grundigt jetlaggede, i håb om en smule adspredelse, så vi ikke faldt i søvn alt for tidligt – og hvad fandt vi? Elvis Aaron Presley i fuld sving på scenen. Og det var unge lækre Elvis, forstås. Ikke trætte og sørgelige Las Vegas-Elvis. Så fint. Elvis lever!
Mandalay Bay har den mest vidunderlige strand, og det der startede som en simpel haj-tank, er blevet til et herligt anlæg med både fisk, øgler og meget mere.
Luxor. Jamen helt ærligt; et hotel i pyramideform. What’s not to adore? Og skulle man have lyst, kan man lige tjekke Sfinxen ud, og således spare en rejse til Egypten. Til gengæld kan man ikke længere se Tutankhamons grav, for den er blevet flyttet til Las Vegas Natural History Museum.
Paris har jeg ikke været på før, men det viste sig at være næsten tæt på lige så hyggeligt som New York, New York, med skøn parisisk charme, minus de gyselige tjenere. Og hér vokser træerne faktisk ind i himlen, så lad aldrig nogen fortælle dig andet!
Og så er der de hoteller, som er superfine udefra, men som man måske ikke behøver gå ind på, som for eksempel The Mirage, med vulkanen der går i udbrud et par gange hver aften klokken 20 0g 21, til tonerne af Grateful Dead’s Mikey Hart. Se, dét kunne naturen lære noget af, det uregerlige skidt 😉
I gamle dage gik Ziegfried & Roys hvide tigre også rundt i lobbyen, men de er rykket ud i et stort, zoo-lignende anlæg. Sikkert også sjovere for tigrene, så måske de er knap så gnavne nu om stunder.
The Excalibur med tårne i alle regnbuens farver er også superfint udefra, men måske lidt til den kedelige side indvendigt. Jo altså også svært at leve op til den New Yorker-stemning vi er blevet forvænte med.
Las Vegas er bare helt speciel. Alt er helt igennem ægte: det er ægte kunstigt, og intet er hvad det ser ud til. Det er herligt. Der er knald på 24 timer i døgnet, og det betyder, at jetlag slet ikke er noget problem. Byen er imponerende både dag og nat, og man ved dårligt hvad der er hvad. Der er nemlig ingen vinduer i casinoerne, og nærmest alt er åbent hele døgnet* Byen er så meget et (eller flere) besøg værd!
Til sidst et tip om et par små sjove detaljer. Prøv at lægge mærke til duftene og dørhåndtagene i Las Vegas. Ja, jeg ved det godt – der er så meget andet at opleve, men jeg knuselsker altså, at hvert enkelt hotel har sin egen duft (allerlækrest på Monte Carlo), og at nærmest alle hotellerne har brugt deres temaer på dørhåndtagene. På vores hotel er det Frihedsgudindens fakkel; på Ceasar’s Palace er det laurbærkranse, Luxor har små pyramider, og Mandalay Bay har de kæreste søheste.
* Et tip: hvis drinks er rørende billige, er det enten meget tidligt eller meget sent, lidt afhængigt af, hvordan man ser på det 😉
