Det er så ubeskriveligt godt at være tilbage – jeg knuselsker Los Angeles, med det milde klima og den tilbagelænede livsstil. Alting er så nemt og ubesværet her, forudsat at man ikke behøver at bevæge sig for meget omkring. Trafikken er en bitch, men det er hvad det er, og alle ved det.
Vi har fundet en dejlig AirBnB i Long Beach, som har den helt afgørende fordel at den ligger så vi kan gå til stranden (okay, vi bor på stranden…) og til Shoreline Village, som er en hyggelig lille kitchet turistfælde med masser af barer og restauranter. Orker vi en lidt større indsats, kan vi gå til Belmont Shore og Naples, som er nogle af mine yndlingskvarterer i Long Beach området.
Naples er yndig. Som i øøøøndig. Den lille ø er gennemskåret af små kanaler, hvor husene læner sig blomstersmykket ud over vandet, og tiden nærmest synes at stå stille. Her er ikke meget andet at lave end at slentre en tur – med mindre man bliver fristet af et helt særligt stykke americana: en gondoltur rundt i kanalerne. Har været i stand til at modstå fristelsen indtil videre.
Belmont Shore er vibrerende og indbydende. Jeg kan dårligt køre igennem området uden at få lyst til at smide bilen fra mig, og slå mig ned. Det er den perfekte blanding af strand og byliv; en totalt afslappet stemning på den der cool LA-måde, med masser af liv. At området så også byder på de lækreste restauranter, gør det jo bare endnu bedre!
En af yndlingsrestauranterne er Domenico’s. Det er efter sigende den ældste restaurant på Belmont Shore, og jeg tipper at en afgørende grund til, at den har holdt sig i live så længe, er deres absurd gode salater. Min nye favorit er en romaine salat med æbler, tranebær, feta, kandiserede valnødder, kylling og blue-cheese dressing. Haps.
Indtil på søndag handler det først og fremmest om ældstesønnens stævne, så vi hænger bare ud og holder lav profil. Med lidt held får jeg sneget en travetur ind i programmet, men ellers står den bare på afslapning (for os) og forberedelser (for ham). Carb-loading og alt det der – og dét er jeg god til 😉
