Stille Søndags Snapshots

Lige siden jeg var en ganske lille pige, har den undseelige fynske landsby Falsled stået i et drømmeskær for mig. Min oldefar var barnefødt i Falsled, og de billeder han malede fra sin by, var helt uimodståelige. Måske de har været så meget desto mere fortryllede, fordi han sejlede på de syv verdenshave, og givetvis har savnet sit hjem og sin familie? Han fik i hvert fald sit oldebarn overbevist om, at Paradis lå sådan lige lidt nord for Fåborg.

falsled kroefterårshygge

Og omsider kom jeg så dertil! I denne uge har jeg for første gang (i hvert fald første gang jeg kan huske!) været i Falsled. Og det var godt, og jeg gider godt komme tilbage. Gode venner havde inviteret os med til Falsled Kro, og lad mig bare sige det med det samme: Dér kunne jeg godt flytte ind. Så hyggeligt og fint alle vegne – og man behøver overhovedet ikke gå sulten omkring!

falsled krofalsled kro

Fredag havde jeg endnu en lang dag på Bispebjerg Hospital. Jeg er efterhånden blevet ret god til det der med at vente hele og halve dage på et hospital. Desværre er ældstesønnen også blevet alt for god til det der med at blive skåret i sit knæ, men nu var det sidste gang. Fordi nu er det ganske enkelt ikke retfærdigt mere, og i øvrigt må det også være nok.

efterårshygge

Vi har efterhånden en fin rutine for dagene lige efter hans operationer. Og ja, jeg hader, at det er noget vi har, men sådan er det, og vi forstår da heldigvis at vride det hyggeligste ud af en dum situation. Vi rykker vores senge ned i stuen, og således installeret sætter vi verden på rette spor, ser TV, spiser knas og får tiden til at være bare en lille smule rar.

 

Min Skønhedsfavorit
I øjeblikket kommer der så mange fine nyheder indenfor skønhedspleje, at jeg har besluttet at indføre Min Skønhedsfavorit i forbindelse med Søndags Snapshots. Der vil ikke nødvendigvis komme én hver uge, for jeg gider kun at skrive om det, jeg virkelig er begejstret for. Dovent, ja – men altså den eneste måde jeg kan skrive på…

filorga

Jeg har modtaget cremen gratis til test

I denne uge er det nemt. Et af mine yndlingsmærker, det franske Filorga, har nemlig lavet en helt fantastisk øjencreme, som i dén grad fortjener omtale. Filorga NCEF-Reverse Eyes føles som en kølig gel på øjenomgivelserne, og er pakket med gode sager for den tynde, fine hud.

Den indeholder først og fremmest en høj koncentration af NCEF, som er Filorgas eget poly-revitaliserende kompleks, med ikke mindre end 50 aktive ingredienser der giver pleje og aktiv regenerering. Den indeholder også ’Hudens Helt’, hyaluronsyre, som virker fugtende og udglattende, kollagen som giver en fastere hud, og C-vitamin som er en stærk antioxydant, der styrker hudens naturlige udstråling. Dertil kommer koffein, som gradvist frigives i huden, og virker drænende på poser og hævelser.

Mørke rande om øjnene opstår fordi huden der er så tynd, at det underliggende væv skinner igennem. Filorga NCEF-Reverse Eyes indeholder aescin ekstrakt fra hestekastanje, som stimulerer mikrocirkulationen takket være indholdet af fytosomer (som er vektorer målrettet mikrokapilærer). Alt sammen meget teknisk, men øget cirkulation i det underliggende væv giver en bedre og friskere kulør – og dét er til at forstå!

Filorga NCEF-Reverse Eyes kan købes hos Matas, Magasin og Boozt.com.

 

Jeg ser frem til næste uge. Der er lagt an til en virkelig rolig uge, hvor verden primært skal opleves fra min sofa. Jeg vil med andre ord være lige rundt omkring min lille unge, fordi det kan jeg slet ikke lade være med. Har samlet mig en hyggelig efterårsbogstak (som jeg nok snart skal dele), og købt ind til den helt store kagebagning. Så mangler jeg bare at rulle mig i strikkegarn, og så skal det nok blive godt.

I ønskes alle en dejlig uge derude – vi ses!

Måske vil du også læse...

8 Comments

  1. Nina Blom Hansen says:

    Så skulle I have vandret ud på øhavsruten. Den starter i Falsted

    1. Det så vi godt! Den skal prøves en dag, for det må være helt vidunderligt at vandre i det landskab.

      1. birgit blom jensen says:

        Du var der i 1971 på sommerferie med bubbi og winnie. din mor og far havde lejet et hus der´, men Bubbi og Winnie måtte rejse hjem, fordi sønnen blev meget syg, der havde været hund i huset og det kunne han ikke tåle.
        Vi var på campingferie i Faldsled og mødtes med jer.Jeg var gravid med Jesper, så derfor var det i sommeren 1971. Vi har også et foto af jer, hvor i sidder på danestenen( tror jeg nok, den hed). Og jo, det er sandt, der er dejligt i Faldsled.Forøvrigt var din oldefar også i Faldsled samtidig.

        1. Tak for det, faster ❤️ Det er dejligt at der er nogen der kender min historie! Tænk at jeg slet ikke kan huske det – men det har garanteret været hyggeligt

        2. Via Riis says:

          Rigtigt Birgit, det var en herlig ferie. Bubi og Winnie var ikke med, vi boede i telt, I kom til senere. Oldefar kom med slik til ungerne hver dag, han var så glad og stolt over vi alle besøgte hans fødeby.
          Historien med hus & Bubi & Winnie får I senere

          1. Jeg elsker at I kan sammenstykke min barndoms ferier – selv kan jeg kun huske enkelte enestående seværdigheder og særlige oplevelser – og så fornemmelsen af tryghed og god tid 🙂

  2. Det ser ut som en helt magisk flott kro dere har vært på og ekstra fint en helg om høsten da man virkelig kan kose seg fremfor peisen og nyte høstluft og fargespill. Lykke til med sønnens rekonvalesens og ønsker deg og dine en fin mandag.

    1. Falsled Kro er helt fantastisk, og det sydfynske landskab er noget helt for sig selv. Hvis du engang kommer til Danmark, må du endelig ikke snyde dig selv for en tur derned!

Comments are closed.