Dansk opskrift på Vingesjalet

28,00 DKK

Vingesjalet er navngivet af mit barnevidunderbarn. Da hun så det færdige sjal liggende udspændt, blev hun helt vild med det, fordi ”Farmor, det ligner fuldstændig en vinge!!”.

Det er et stort og langt asymmetrisk sjal. Det er ikke særlig dybt, hvilket gør det let at drapere smukt, uden at man drukner i strik. Der er to kvaster på sjalets spids, som hjælper med at holde det i facon, når man bærer det.

Vingesjalet er tænkt til at blive strikket i en fade, hvor fire farver glider over i hverandre, men det er også smukt som ensfarvet. Min fade er fra Birk & Berg, som laver de smukkeste farver, helt efter dit eget ønske.

Det er strikket i et let garn med en åben strikkefasthed, så man ender med et varmt men luftigt sjal, der kan bruges året rundt.

 

Mål:

272 x 72 cm efter udspænding (se målskitse bagest i opskriften)

 

Garnforbrug:

400 gr fingering vægt eller strømpegarn, løbelængde ca. 400 meter pr. 100 gr.

Eksemplet er strikket i en fade fra Birk & Berg. Den hedder FFS Fade, og kan bestilles ved henvendelse til Birk & Berg.

 

Pinde:

Pind 4 mm, helst en rundpind, da du på et tidspunkt får temmelig mange masker på pinden.

 

Strikkefasthed:

18 m x 36 rk i retriller efter udspænding

Kategori: