Drop Top, dansk

43,00 DKK

Drop Top er en let sommertop, som på forsiden er en helt klassisk t-shirt med en dyb raglan. På bagsiden er der strikket en udskæring med et draperet fald, der giver kig til den øverste del af ryggen. På grund af ryggens drapering har toppen et rummeligt snit over brystet, og den er lidt længere bagtil end foran – alt sammen noget, som bidrager til indtrykket af en afslappet sommersag.

 

Den er strikket på rundpind, oppefra og ned, med lidt formgivning af kroppen for at give en god pasform. Kanterne er rullekanter, for at understrege det enkle udtryk.

 

Jeg har brugt en blanding af cashmere og silke, som har en luksuøs tyngde. Hvis du vælger at bruge et andet garn, vil jeg anbefale et med masser af fald, da toppen har brug for et materiale med masser af bevægelse.

 

 

Størrelser

1-2-3 (4-5-6) 7-8

 

 

Mål på færdig bluse

Brystvidde (uden ”vandfald”): 95-105-116 (124-133-139) 152-162 cm

Længde: 48-49-50 (52-54-54) 56-56 cm

 

 

Pasform

Drop Top er designet til at blive båret med nogen bevægelsesfrihed. Jeg vil foreslå mellem 10 og 15 cm bevægelsesrum – men husk at det draperede vandfald på ryggen også giver ekstra bevægelsesfrihed.

 

 

Garnforbrug
700-750-900 (1000-1100-1200) 1350-1450) meter fingering weight

 

Vær opmærksom på at garnforbrug er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden!

 

Modellen er strikket i Cashmere/Silk, i farven My Way, fra A Knitters World: https://www.aknittersworld.dk/collections/cashmere/products/cashmere-silke-my-way

 

 

Foreslået pindestørrelse

Rundpind 3.75 og 3.25 mm, 80 cm (brug magic loop hvor det er nødvendigt).

Pindestørrelse er kun et forslag, hvorfor der i opskriften refereres til den ”større” og ”mindre” pind. Brug altid den pindestørrelse som giver den korrekte strikkefasthed!

 

 

Strikkefasthed

21 m x 30 omg = 10 x 10 cm (efter vask og udspænding).
Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis ikke strikkefastheden passer, må du prøve med finere eller grovere pinde.

Kategori: