Pool Mitts, dansk
28,00 DKK
Pool Vanterne er tætsiddende, lette fingerløse vanter som er perfekte til indendørs brug, eller udendørs i overgangssæsonerne.
De er strikket i et særligt ribmønster, som hjælper med at bevare en god pasform. Det er et nemt mønster, jeg lærte ved en pool i Dubai (derfor navnet!) tilbage i november 2019, og jeg har siden brugt det både på disse vanter, og på et sjal. Du kan således lave dig et smukt sæt – jeg kan allerbedst lide, at mine ”sæt” matcher lidt, men ikke fuldkommen, så jeg har lavet et sjal i støvet lysegrøn og disse vanter i den skønne sandfarve; så matcher det tilpas for mig!
Ribmønsteret kommer bedst til sin ret, rent visuelt, i et ensfarvet, ikke for mørkt garn, men du kan bruge præcis hvad du har lyst til!
Størrelser
s/m – ca. 17,5 cm i omkreds, og 20 cm i længde
m/l – ca. 20 cm i omkreds, og 22 cm i længde
Mønsteret er meget elastisk, så hvis du ønsker en tætsiddende handske, skal du vælge den størrelse som giver dig 1-4 cm negativt bevægelsesrum.
Garnforbrug
44 – 55 gr (145-182 meter) sportsvægt garn (eller en tråd fingering vægt holdt sammen med en tråd lace vægt)
Modellen er strikket i 100% Mongolian Cashmere Sport, i farven Beach House, fra A Knitters World: https://www.aknittersworld.dk/collections/cashmere/products/100-mongolian-cashmere-sport-beach-house
Foreslået pindestørrelse
3,25 mm rundpind (til Magic Loop) eller strømpepinde
Bemærk: Pindestørrelse er kun vejledende. Tilpas altid pindestørrelsen for at ramme den korrekte strikkefasthed.
Strikkefasthed
24 masker x 18 omgange i mønster = 10 x 10 cm efter vask og udspænding.