Pool Sjal, dansk

33,00 DKK

Pool sjalet er navngivet efter det fine mønster, det er strikket i. Det er et mønster jeg lærte ved en pool i Dubai – og dét er da lidt usædvanligt!

Det er et aflangt, smalt sjal, som kan strikkes i præcis den størrelse, du ønsker. I opskriften angiver jeg nogle omtrentlige mål for forskellige garnmængder i DK-vægt, men grundlæggende kan du bruge et hvilket som helst garn, i en hvilken som helst tykkelse, til dette sjal!

Jeg har strikket i overdådige luksus-garner, fordi jeg elsker at have noget blødt og varmt om halsen, men som sagt kan du bruge alt slags garn, i nærmest enhver mængde, til sjalet. Jeg havde endda en rest på 15 gram cashmere, som var for fin at lade gå til spilde – ud af det strikkede jeg et mini-sjal, som jeg bruger om håret, og til at holde et stort sjal på plads!

 

Størrelse

Du kan strikke dette sjal i præcis den størrelse du foretrækker. Nedenfor opgiver jeg nogle mål, som kan give dig en ide om, hvor langt du kan komme med forskellige mængder af DK vægt, men du kan bruge et hvilket som helst garn, i nærmest en hvilken som helst mængde!

 

Lille sjal: ca. 164 x 31 cm

Mellem sjal: ca. 200 x 42 cm

Stort sjal: ca. 300 x 51 cm

 

Garnforbrug

Lille sjal: 230 meter DK vægt

Medium sjal: 390 meter DK vægt

Stort sjal: 600 meter DK vægt

 

Eksemplerne er strikket i følgende garn:

Lille sjal: 100 gr / 230 meter ufarvet Single Alpakka fra A Knitters World

Medium sjal: 170 gr / 390 meter Single Alpakka fra A Knitters World i farven Shadow

Stort sjal: 100 gr /600 meter mink holdt sammen med 72 gr / 600 meter mohair fra A Knitters World, begge i farven Dusty Fall

A Knitters World: https://www.aknittersworld.dk/

 

 

Foreslået pindestørrelse

5 mm, gerne en rundpind, men det er ikke nødvendigt

 

 

Strikkefasthed

18 masker x 21 rækker i mønster = 10×10 cm, efter vask og udspænding.

 

Bemærk: Pindestørrelse er kun vejledende. Tilpas altid pindestørrelsen for at ramme den korrekte strikkefasthed – eller vælg at blæse på det, og gå efter at skabe et materiale, du kan lide!

 

Kategori: