Snowflower Cowl, dansk
33,00 DKK
Så er det tid til at putte sig i alle de bløde, varme ting! Lad os hygge os i den fineste yak, som kan ligge helt op ad halsen på hvem som helst, helt uden at genere selv den sarteste hud.
Dette her er et virkelig nemt projekt. Hvis du kan slå masker op, strikke ret, samle masker op langs en kant og lukke af, kan du lave dette cowl! Jeg vil klart anbefale det som et Første Projekt for en ny strikker, især hvis der er én i nærheden til lige at give en hjælpende hånd.
Man strikker det som et langt stykke, der efterfølgende sys sammen til et cowl med V-hals. Så samler man masker op for at strikke en lille trekant til at udfylde v-et og afslutte hele arbejdet.
Til allersidst kan man brodere små sneblomster i trekanten, men det kan sagtens udelades.
Størrelse
One size
Mål
Højde for/bag: ca. 53/33 cm
Garnforbrug
330 meter sportsvægt eller DK vægt garn og eventuelt et par meter garn i tilsvarende tykkelse i en kontrastfarve til broderi.
Eksemplet er strikket i 100 gr. ufarvet Mørk Yak Sport fra A Knitters World: https://www.aknittersworld.dk/collections/sport-ca-300m-100g/products/mork-yak-sport-ufarvet
Foreslået pindestørrelse
4.5 mm, enten rundpind eller jumperpinde
3.5 mm rundpind til halskanten
Strikkefasthed
14 masker x 32 rækker i mønster på pinde 4,5 = 10 x 10 cm efter vask og udspænding.
Bemærk: Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et resultat som på billedet. Pindestørrelse er kun vejledende. Tilpas altid pindestørrelsen for at ramme den korrekte strikkefasthed!