Annas Anbefalinger: Supersaurus 3

 

Supersaurus 3, Dræbertyranner

Jeg har fået den her bog af Carlsen så jeg kunne anmelde den nyeste i serien, for jeg har jo allerede anmeldt de to andre bøger i den her serie.

Inden jeg begynder helt så er det nok meget vigtigt lige at fortælle at man er nødt til at læse de andre i serien for at forstå den her bog.

Efter at Bunty er død har Theodore passet på Carter, Bea og den store kæmpetyran Buster, på Bownlee ejendommen helt alene. Da Theodore får et brev fra onkel Cash og tante Bonnie og Bea får overtalt Theodore nok, tager de til Amerika for at besøge familien og dyreranchen de passer.

Da de ankommer og de er faldet lidt til ro, finder de meget hurtigt ud af at der er noget galt. Der er nogle eller noget der dræber de andre dinosaurer i området og ingen ved hvad det er og der er mangel på vand. Bea og Theodore har været lidt uvenner i et stykke tid og da Lambert kommer forbi og giver Bea hendes fars sidste dagbog sker der noget mellem dem. Theodore vil ikke have at Bea skal have bogen før han selv har læst bogen færdig, og så bliver Bea rigtig sur på Theodore.

Hayter er kommet tilbage i et tog med en læge der får dinosaurerne til at dræbe alt de ser og Hayter vil gøre alt for at ødelægge familien Kingsleys liv ligesom de ødelagde hans liv.

Familien ender ud i en masse farlige ting for at de kan skaffe vand og finde ud af hvorfor der er så mange dinosaurdrab på det sidste og de behøver alt den hjælp den kan få. Men kan de stole på alle dem der står dem nær? Får de skaffet vandet tilbage til hele byen igen inden at det er for sent?

Supersaurus 3

Hvis du elsker bøger med lidt spænding, så er det her en bog lige for dig. Det jeg personligt rigtig godt kan lide, er helt sikkert at historien foregår i nutiden, men man skal bare forestille sig at dinosaurerne ikke uddøde. Hvordan ville mennesker leve med dinosaurerne hvis de stadig fandtes? En anden ting jeg rigtig godt kan lide, er de billeder der er i bogen for det gør at jeg har nemmere ved at forestille mig hvordan det ville have set ud.

Kærlig hilsen,

Anna.

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.