Rejsebøger

Min nye ven, Mofibo, har hjulpet mig med at tanke min telefon op med en håndfuld skønne bøger. På mandag tager jeg med familien til Sydafrika – vi skal ned og have en dosis tiltrængt solskin, og vi skal selvfølgelig se alle The Big Five, og helst også The Ugly Five. Men inden vi kommer så vidt, er der lige noget flyvetur, og selvom jeg formentlig vil snorksove det meste af vejen (fordi der ikke er noget så søvndyssende som lyden af flymotorer), så er det altså vigtigt med god underholdning. Jeg satser også benhårdt på nogle stille eftermiddagsstunder i den afrikanske sol, hvor jeg ser mig selv liggende henslængt på en liggestol i skyggen under et baobab-træ med masser af gode fortællinger.

Jeg har naturligvis varmet op med lidt BlixenDen afrikanske farm og Skygger på græsset – men på selve turen er der ikke lagt op til tematisk læsning. Jeg skal bare underholdes, og det har jeg vist også gode muligheder for.

img_6184

Jeg er allerede tyvstartet på Syv Satans Lange Dage af Jonathan Tropper, som er en både hjerteskærende og galopperende morsom beretning om den dysfunktionelle familie Foxman, som skal sidde shiva for deres far. Syv dage med familieskærmydsler, tilsat medbragt følelsesmæssig bagage – alt sammen på den virkelig sjove måde.

img_6185

Mari Jungstedt krimier er et hit, ikke mindst som ferielæsning, og jeg har hendes nyeste liggende parat. Den Sidste Akt er forhåbentlig ligeså god som alle hendes foregående bøger om bloddryppende, gotlandske mord.

img_6188

Ligeså selvfølgeligt har Camilla Läckbergs nye roman, Heksen, fundet vej til min læseliste. Jeg har knuselsket alle bøgerne om Erica, Patrick og alle de andre i Fjällbacka, som mon ikke også denne er et hit?

img_6189Den Underjordiske Jernbane af Colson Whitehead fik The National Book Award i 2016 og Pulitzerprisen i 2017. Vist på høje tid at jeg får læst historien om sekstenårige Coras flugt fra en brutal slavetilværelse!

img_6186

Shoe Dog af Phil Knight er historien om manden bag Nike – skomærket Nike, forstås. Det er en selvbiografisk beretning, som har fået så fine ord med på vejen, at jeg bliver nødt til at læse den. Ikke en bog der normalt ville dukke op i min læsestak, men jeg er blevet nysgerrig.

img_6192

Når der er nyt fra Fredrik Backman, er jeg nødt til at kaste mig over det. Jeg er fan, har været det lige siden En mand der hedder Ove, og Ting, min søn skal vide om verden er en af de allermest rørende bøger, jeg nogensinde har læst. Derfor er Bjørneby også med, selvom den handler om ishockey. Helt ærligt: ishockey?? Men ok, ishockey tilsat Fredrik Backman – så skal det nok blive godt.

Hvad læser I her i efteråret?

Måske vil du også læse...