Glædelig Mors Dag derude, til alle jer skønne mødre /bonusmødre /bedstemødre /papmødre /hundemødre /oldemødre – alle jer, som drager omsorg for andre, og bare gør livet lidt bedre! Jeg elsker Mors Dag, og synes det er en hyggelig tradition, at vi sådan bliver mindet om at sige vores mødre tak. Jeg er jo også selv mor, og stiller mig som sådan villigt til rådighed for fejring. Som altid har jeg sørget for at forventningsafstemme med ham min elskede – jeg synes nemlig, at eftersom han er ansvarlig for at gøre mig til mor, bør det også være ham, der forestår festlighederne. Og bare for at være på den helt sikre side, har jeg sørget for at klikke en forårskjole og lidt sommergodt hjem i dagens anledning 😉
Enhver der følger med herinde, kan nok regne ud, hvad denne uge har handlet om. Det har været Victor-tid – vores bedårende barnesøndagsbarn, som var venlig nok til at komme i god tid, så også hans mor kan sætte sig på tronen i dag. Han er noget af det mest perfekte, der nogensinde er skabt. En fin, lille langlemmet dreng, med de længste klaverfingre, jeg nogensinde har set – og med en appetit der minder om hans fars. Jeg forudser mange skønne stunder i hans vittige, intelligente og forfriskende selskab!
Så stor en gave har naturligvis ikke levnet tid eller opmærksomhed til ret meget andet. Jeg har tilbragt ugen i en lykkerus, der troligt har fulgt mig rundt i mit sædvanlige arbejde, og det har været godt. Selvfølgelig er der også blevet både spist hveder, læst, strikket og hæklet i ugens løb – det har måske bare været med lidt mere adspredt sind end ellers. Jeg er blevet færdig med Hypnotisørens kærlighed, som desværre var en smule af en skuffelse. Bevares, det er fin lille bog, men den kommer bare ikke op på Liane Moriartys tidlige bøgers niveau. Min favorit er og bliver Min mands hemmelighed, som tog mig med storm. Nu læser jeg Fruen af Malene Lei Raben, som jeg også er svært begejstret for. En barsk fortælling, men samtidig hjerteskærende og forunderligt dragende.
Min kreatid har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem mit eget pludselige behov for en ekstra Hønsestrik, og barnevidunderbarnets ønske om en flagermus. For sådan én skal man jo have, ikke? Hun er en sej lille pige, som knap nok værdigede den yndige enhjørning et blik, men gik direkte efter den klamme drabelige mus, som jeg altså lydigt har nørklet på. Den er, i lighed med sidste uges frø og hund, fra den herlige bog Pica Pau og dyrevennerne, som jeg forudser, at jeg kommer til at bruge masser af tid med! Sideløbende med flagermusfremstilling forkæler jeg mig selv med en skøn bluse i mit eget håndfarvede garn, og det bliver – sagt i al beskedenhed – noget så smukt. Faktisk kan jeg nærmest ikke lægge det fra mig…
Lige om lidt drager vi i samlet flok (det er altså Fili, Peter og jeg) til Landstedet, hvor min mor allerede befinder sig. Vi har hendes Mors Dags-gave med i bilen, og jeg glæder mig umanerligt meget til at give hende den. Vi skal ned og have et par dage i absolut fred og ro; lange gåture langs stranden, stille læsestunder foran brændeovnen i de kølige aftner, og bare masser af god tid. Jeg er meget taknemmelig for vores Loveshack, især nu, hvor det umiddelbart lader til, at et gensyn med vores lille stenhus i de italienske bjerge kan have lange udsigter. Jeg hepper dog stadig på Italien som et muligt samlingspunkt for min spredte familie, men nu må vi se.
Hav en magisk forårsuge. Nu står syrenerne med bristefærdige knopper, og alting grønnes og springer ud – og så er det svært at være rigtig trist!
