Hvis du er på udkig efter perfekt sommerlæsning (eller ditto lytning), bør denne båv om Gud komme på din liste!
Båven om Gud er en kærlig, uhøjtidelig og humoristisk genfortælling af testamenterne, krydret med Hella Joofs helt særlige livsvisdom. Hun kalder den selv “et kættersk kærlighedsevangelium”, og det er nok ret præcist.
Bogen er nemlig meget respektfuld og loyal overfor Hellas gud, som i øvrigt ville være den gud jeg selv ville tage til mig, hvis jeg skulle få lyst til en gud. Han er kærlig, omsorgsfuld, og helt på det rene med, at hans skaberværk, perfekt som det er, har visse indbyggede problemer. Blandt andet det med den frie vilje, som jo i bund og grund er noget rod. Mennesker gør tåbelige ting, ikke mindst i forhold til deres gud, og nogen gange endda i deres guds navn. Hellas gud bliver rigtig ked af det, når han ser hvad ”han” (uden at vide eller ville det) får menneskene til at gøre. Omskæring er for eksempel bestemt ikke noget, Hellas gud går ind for – for som han siger: Hvis jeg har skabt det, er der jo ingen grund til at fjerne det!
Bogen strejfer på charmerende vis nogle af de store teologiske diskussioner. For hvorfor skabte gud overhovedet den forbudne frugt? Kan gud skabe en sten, som er tung at han ikke kan løfte den? Umuligt spørgsmål, for uanset om svaret er JA eller NEJ, vil man stå tilbage med en gud som ikke er omnipotent… Hellas gud er heldigvis nogenlunde ligeglad.
Det er en overmåde sød, glad og tankevækkende bog. Lidt som Hella selv – hun er også sød, glad og tankevækkende, og det er jeg vild med. Hendes gud instruerer os i at sige “tak” og “undskyld” og “pyt”, og det er virkelig gode råd. Faktisk tænker jeg, at verden ville være et meget smukkere sted, hvis Hellas gud bestemte.
