Efterårslæsning er en ting. Det er julelæsning også, og vinterlæsning, og sommerlæsning – men forårslæsning har jeg egentlig aldrig hørt omtalt som noget særligt. Og det må der naturligvis rettes op på, for hver årstid, sin læsning!
Jeg har lidt et tema for min forårslæsning: Jeg skal nemlig læse de bøger, jeg ikke længere kan lade være med at læse. De fleste af dem kan læses på Saxo Premium, og jeg har allerede downloadet dem på telefonen.
Jeg skal for eksempel læse den bog, jeg efterhånden har set omtalt så mange steder, at jeg ikke længere kan lade den være, og den bog, der er den næste i bogklubben, og så jeg skal læse den serie, jeg efterhånden har fået samlet 8 bind af, uden at komme i gang med læsningen.
Alt hvad jeg ved om kærlighed, af Dolly Alderton
Anbefalet alle vegne, og med god grund, for det er en helt uomgængelig bog. Og det ved jeg, fordi jeg har snydt, og allerede har læst den.
Bogen om Dollys formative år er vittigt og klogt skrevet, og jeg nyder hvordan hun både kan underholde med sine kyniske tilbageblik på en forvirret tid, og samtidig dele uforbeholdent ud af sin sårbarhed. Den skal bare læses!
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd, af Rachel Joyce
Næste bog i bogklubben, og den kommer med så varme anbefalinger, at jeg har glædet mig enormt til at kaste mig over den. Se bare fra bogens bagside:
“Da Harold Fry, pensionist og gift med Maureen, modtager et brev fra en tidligere og nu døende kollega Queenie, ved han ikke, at han har taget hul på sit livs rejse: En 800 km lang vandring til fods fra Devon i Sydengland til det sydlige til Berwick-upon-Tweed i nord.
Harold modtager Queenies brev ved morgenbordet. Hans hustru gennem 40 år, Maureen, kan godt huske Queenie, der var bogholder i det lille firma, hvor Harold var sælger, og hun har aldrig haft de to mistænkt for at have haft et forhold, så det er også med sindro, at hun modtager Harolds første opkald om, at han besluttet sig for at aflevere sit brev til hende personligt.
Hun venter ham dog hjem til tetid og bliver derfor både vred og urolig, da han ikke dukker op – og timer bliver til dage, der bliver til uger. Hans fravær får Maureen til at tænke over deres samliv, glæder og sorger, og gamle følelser vækkes til live igen.”
Urmagerens datter, af Kate Morton
På enhver ordentlig læseliste skal der være en hurtigt læst og fordøjet bog, af den slags som man kan fornøje sig med uden alt for mange falbelader. Jeg tror, Kate Mortons forfatterskab er fremragende til netop det, og nu vil jeg give den seneste, Urmagerens datter, et forsøg. “En stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed” – det lyder da umanerligt lokkende!
The circle, af Dave Eggers
En bog der er så ikke-ny og så populær at den allerede er blevet til en film, men jeg har altså ikke læst den endnu. Den lyder imidlertid som en vidunderlig og nødvendig fortælling om hvad vores forbrug (afhængighed) af teknologi kan gøre ved os. For hvad sker der, når vi alle fornøjer os med noget, som i bund og grund taler til vores allerlaveste instinkter? Når vi træder ind i en kunstig virkelighed, som skaber kunstige behov hos os – behov der kun kan tilfredsstilles gennem denne kunstige virkeligheds egen indre logik?
Det store århundrede, af Jan Guillou
Nu skal det være!!! Nu har jeg ventet længe nok, forsigtigt kredset om bøgerne i reolen, og hele tiden tænkt at liiige om lidt… lige om lidt har jeg tid til at grovlæse alle bøgerne i ét langt, lykkeligt stræk. Lidt som jeg læste serien om tempelridderne Arn for snart mange, mange år siden. Men helt ærligt, lige om lidt kommer aldrig. Eller jo, det gør det – det kommer lige om lidt 😉 Men jeg vil altså læse bøgerne NU, og jeg glæder mig. Hvis de er bare halvt så fornøjelige som bøgerne om Arn, eller som bøgerne om Hamilton for den sags skyld, har jeg mange skønne læsestunder i vente!
Hvad ligger der på jeres natbord for tiden?
Tak for gode anbefalinger.
På mit natbord landede i går Maren Uthaugs Hvor der er fugle. Jeg har hørt, den skulle være grum, men også velskrevet. Jeg kender kun Maren Uthaug for hendes striber i Politiken. Bogen er næste, næste bog i min bogklub. Næste bog er Elefantens rejse af José Saramago, som jeg måtte give op på. En ting er, at den er skrevet med små bogstaver ved alle navne og andre spøjse tiltag. En anden ting er, at den kedede mig til døde, næsten. Heldigvis blev den kaldt hjem fra biblioteket i går, så jeg kunne komme videre med næste bog 😉
åh hvor jeg godt kender det med at have svært ved at opgive en bog. Jeg er blevet lidt bedre til det, i takt med at det er gået op for mig, at der er alt for mange gode bøger til den korte tid, jeg har til rådighed 😉
Så heldig du er Pia som fortsatt har leselyst. Jeg har mistet min og strever med å finne den igjen. Serier og filmer på Netflix og HBO har overskygget litteraturen fullstendig de to siste årene, men jeg håper den ikke ligger så dypt begravet, leselysten.
Jeg mistede også læselysten i en periode, men ebøgerne blev min redning! Har du prøvet at have en bog på telefonen? Så hyggeligt lige at læse et par sider i ny og næ gennem dagen.