Forestillinger om støv
Nogle gange er det bare ekstra-sjov at anmelde bøger. For et stykke tid siden modtog jeg et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen var Phillip Pullman: “Forestillinger om støv”. Det er den første bog jeg har læst af Phillip Pullman, men helt sikkert ikke den sidste.
Bogen handler om Malcolm som bor og arbejder på den lille kro ‘the truot’. Han elsker at arbejde der for han hører om alt muligt f. eks. om vejret og vandet. Når han ikke er på kroen er han ovre hos nonnerne i klosteret eller sejler i sin lille kano ‘la Belle sauvage’ . En dag da han kommer over i klostret, finder han ud af at der er en lille baby. Det er en pige og hun hedder Lyra. De knytter hurtigt et meget tæt bånd, ja næsten med det samme. Men ingen af dem ved hvad der vil komme til at ske. Der er en mystisk mand ved navn Bonnevile som er efter Lyra og som påstår at han er hendes far. Men Malcolm ved det ikke er sandt. En skæbnesvanger aften får han ansvaret for Lyra. Vandet stiger og Malcolm bliver nødt til at tage af sted før Bonnevile dræber Lyra og finde hendes rigtige far som er i London.
Jeg syntes bogen er skrevet helt fantastisk og jeg er rigtig glad for at jeg fik den af Gyldendal. Jeg kan godt lide at det er en åben slutning. Jeg har så meget lyst til at læse den næste. Den her bog er lige noget for mig og jeg skal helt klart have 2’eren. Hvis jeg skulle give den stjerner fra 1 til 5 ville den få 5 store, funklende stjerner.