Her kommer lige en lille hilsen fra min hverdag. Jeg er Dharmalærer (en slags ‘præst’ – min officielle titel er faktisk munk, men af mange forskellige grunde bruger jeg normalt ikke det ord) i en buddhistisk skole. I disse dage har vi særlig træning, hvilket vil sige at vores Dharmalærere og dem der er under uddannelse lever et tempelliv herude sammen med mig, med meditation, undervisning, og alle mulige former for buddhistisk praksis. Vi har ganske få dage til vores rådighed, og vi vil gerne have mest muligt ud af dem. Derfor følger vi et helt traditionelt tempelskema, med vækning kl. 3.30, og en dag der er planlagt ned i mindste detalje, så vi ikke spilder nogen tid, hverken med at ligge og snue, eller med at overveje hvad vi mon har allermest lyst til at gøre lige nu…
Det de fleste forbinder med buddhisme, er nok meditation – og det spiller da også en helt afgørende rolle i træningen.
De fleste ønsker at lære meditation for at kunne bruge det som afslapning, stresshåndtering, eller til at lære at være mere tilstede i deres liv. I de seneste år er der kommet virkelig meget fokus på meditation som praktisk værktøj, og der er også masser af undersøgelser der tydeligt viser, at meditation har en lang række gavnlige effekter. Imidlertid oplever rigtig mange efter en tid, at det ikke helt slår til. De bliver stadig stressede og overvældede af en travl livsstil, og nu kan de så oven i købet tilføje meditation til listen af ting de virkelig burde gøre, for hvis man oplever utilfredshed, er det fordi man gør noget forkert; så er det nok fordi man ikke har fået mediteret. Hvis man kigger i den buddhistiske filosofi efter svar, finder man ud af, at buddhismen egentlig arbejder ud fra en tese om, at vi alle sammen fra tid til anden oplever at det hele er noget rod, men at vi kan arbejde med dette rod. Vi kan lære at forstå rodets natur og dets årsager, og på den måde finde en vej ud af det. Vi kan lære at forstå, og sidenhen ændre, den måde vores sind fungerer på, så vi bliver i stand til at tage ansvar for vores liv. Det er aldrig for sent at lære – det her er (også) en sport for voksne 😉
Meditation kan betragtes som en træning af sindet. Sindet trænes, så det bliver stærkt, smidigt og et brugbart værktøj, snarere end en halvt vanvittig, kommanderende stemme, der synes at have taget bolig i vores hoved. En af de ting man lærer i meditation, er nemlig systematisk opmærksomhed. Man lærer at målrette sindets strøm, så den kan vendes derhen hvor man vælger det. For de fleste er det en overraskende uvant oplevelse, det med selv at bestemme over sine tanker. Mange forestiller sig, at de da har udmærket kontrol over hvad der sker i deres hoved (bortset fra de gange, hvor et tilsyneladende uløseligt og smertefuldt problem tumler uophørligt rundt, eller de sene nattetimer hvor alt bare synes sort og trist?), og bliver ganske forskrækkede når de sætter sig for at meditere første gang. Pludselig oplever de, at tankerne svirrer forvirret og forstyrret rundt i knolden, i stedet for at samle sig om åndedrættet, det nuværende øjeblik, eller hvad man nu har udset sig som objekt! Men bare rolig, det er det tanker gør. Det er sindets natur at tænke, fuldkommen som det er øjets natur at se. Vores opgave er at disciplinere sindet, så vi selv bestemmer hvilke tanker vi vil invitere indenfor i et givent øjeblik; at lære systematisk opmærksomhed. Det er slet ikke så svært 🙂
De følgende dage vil jeg give nogen helt enkle anvisninger til hvordan du selv kan prøve dig frem med meditation, hvis du skulle have lyst.
