– eller jo, langsom er min lørdag i dén grad, men ikke på den velovervejede måde. Jeg er i Skanderborg, til Smukfest under bøgetræerne, og kan næppe koncentrere mig længe nok til at formulere meget mere end to sammenhængende sætninger. Så det vil jeg lade være med, og i stedet bare sende lidt løsrevne øjebliksbilleder.
Smukfest er i sandhed smuk. Sådan virkelig smuk, selvfølgelig på den festivalagtige-lidt-slidte-mange-mennesker måde, men skoven er køn, og der hersker en skikkelig stemning.
Det er helt magisk, når solen hamrer ned over festivalpladsen, så gamle sår læges (det er lige omkring ti år siden, jeg sidst bød festivallivet et usentimentalt farvel. Magtede slet ikke mere regn og mudder og snavs, i hvert fald ikke i de koncentrationer man møder her), og man glemmer de kummerlige sanitære forhold 🙂
…og apropos dem (de kummerlige sanitære forhold), så er der en vis charme i nedprioriteringen af den personlige hygiejne. I stedet for serummer, BB-cremer og foundation står den på en let uappetitlig blanding af SPF, sved og støv. Efter en tid tænker man ikke længere over det, og man ligner jo også alle de andre.
Det der med musikken er ikke min spidskompetence. Mit musikalske univers gik i stå lige omkring discoens død – som jeg i øvrigt stadig begræder – og jeg kender ikke mange af navnene herovre. Bortset altså fra Bananarama, som jo bare er fantastiske!
Og hvad betyder egentlig musikken, når solen skinner, pandekagerne er søde og man er i godt selskab? Jeg hepper på SmukFest, men gider det nok endnu bedre i en lidt opgraderet hotelagtig version, hvor det ikke regner…
