Rio de Janeiros karneval ramte de internationale medier her i weekenden, med historierne om en præsident der har overgivet ansvaret for byens sikkerhed til militæret efter en bølge af vold og kriminalitet, som blandt andet har omfattet ikke mindre end 86 mord under byens berømte karneval. I det hele taget hører man meget om, at karnevallet i Rio er en noget risikabel affære, men det er altså ikke nødvendigvis helt sandt. Det kommer blandt andet an på, hvilken del af karnevallet man ønsker at deltage i: om man vil se de store parader i Rios Sambadrome, eller om man vil ud til de mange gadefester af Distortion-agtigt tilsnit (hvis altså Distortion havde 1-2 millioner solbrune, sambadansende gæster…).
Det giver lidt sig selv, at hvis man flakker omkring i gaderne under en kæmpe gadefest, så ja; det er formentlig risikabelt – men hvis man holder sig til det ‘officielle’ karneval, altså sambaskolernes berømte shows i Sambadrome, er man fuldkommen tryg.
Og hvad så, hvis man ikke kan nøjes med at være tilskuer? Er det overhovedet muligt for en bleg gringo at danse med i paraderne?
Ja. Og det er endda ganske nemt. Det eneste du behøver at gøre, er at købe et kostume fra en af skolerne, så får du automatisk adgang til den pågældende skoles parade. Kostumerne kan bestilles online, og priserne starter ved 200 $.
Karnevalsflåderne er af ufattelige proportioner – og hvis du nogensinde skulle have undret dig over, hvordan de kommer frem, kan du se ovenfor 🙂
Karnevalsugen er én gigantisk fest, hvor hele byen summer af samba og fest, og strandene flyder over af glade mennesker. Det falder samtidig med vores fastelavn, og har den samme betydning: en sidste fest inden fasten frem til påske. I Brasilien foregår karnevallet i ugen op til askeonsdag, hvor de forskellige sambaskoler konkurrerer om at lave det flotteste optog. Siden 1984 er denne konkurrence blevet holdt på Rio de Janeiros Sambadrome; et imponerende anlæg opbygget om en 700 meter lang vej hvor paraderne foregår, mens 90.000 tilskuere kigger på (og danser med – vi er jo i Rio!) fra siderne.
Det officielle karneval foregår på den måde, at de 12 sambaskoler, som placerede sig bedst i konkurrencen det foregående år, holder deres parader i Sambadrome søndag og mandag, mens de øvrige skoler allerede er på fredag og lørdag (hvor de giver den max gas, for at bevise at de i virkeligheden hører til blandt de bedste). Under disse overdådige optog får skolerne point af 40 dommere, som sidder tilfældigt placeret ned langs hele strækningen. De bliver blandt andet bedømt på den overordnede koreografi og udførelse, på kostumer, dans, musik, og på deres tema. Askeonsdag annonceres årets vinder, og lørdagen efter holdes den store vinder-parade, hvor de seks bedst placerede skoler inviteres ind på Sambadrome igen til et storslået 6 timers show, og det var dét, jeg havde været så heldig at få billetter til i år!
Karnevallet menes at stamme helt tilbage fra 1723, og traditionen er så levende i dag som nogensinde. Der er mange sambaskoler i Rio, og endnu flere i andre byer rundt omkring i Brasilien. En sambaskole er sammensat af musikere, dansere, komponister, designere og håndværkere (for eksempel elektrikere og tømrere, der bygger de imponerende flåder), og alle arbejder sammen om at skabe en overvældende oplevelse for tilskuerne. De enkelte skoler starter forberedelserne lang tid før karnevallet, faktisk så snart det foregående års vindere er kåret, hvor de beslutter sig for næste års tema, og begynder at komponere sange, lave kostumer og koreografi, og det er således resultatet af et helt års hårdt arbejde, man kan nyde under den kæmpe fest.
Karnevallet er ikke kun sjov og ballade; det er også en lejlighed til at få folk i tale. I år var der for eksempel en del af skolerne, som havde valgt kontroversielle temaer. Paraíso do Tuiutis tema var slaveri, som de fortalte historien om ved at starte ved begyndelsen: i Afrika, hvor folk blev fanget og tvunget om bord på de berygtede slaveskibe for at blive sendt til Brasilien og derefter rundt i resten af verden. Deres optog blev rundet af med “Det nye slaveri”: jagten på penge og status.
Vinderskolen, Beija-Flor, havde valgt temaet korruption, og de viste blandt andet ulve i fåreklæder, politikere og præster som hånligt trådte henover de fattige, alt imens de stoppede pengesedler i lommerne, og narkotikagangstere som terroriserede favellaerne. De viste også både fordboldspillere og fans som marionetter i magtsystemets spil, og i deres finale viste de den brasilianske præsident som blodsugende vampyr, placeret ovenpå en kæmpe pengesæk.
Det lyder måske en smule tungt, men tilsat svimlende dans, buldrende sambatrommer og overdådigt glamourøse kostumer er det en medrivende oplevelse – og slet ikke nogen skidt måde at lave politik på, hvis du spørger mig. Formentlig også en bedre måde at få ‘almindelige mennesker’ i tale på, end gennem endeløse debatter…
Beija-Flor havde, udover det samfundskritiske tema, også fokus på tolerance og fredelig sameksistens. Det blev for eksempel understreget ved at deres optog havde transseksuelle og farvede i nogen af de eftertragtede artistiske hovedroller. Det brasilianske samfund er lidt specielt i denne henseende; på den ene side forekommer brasilianerne meget åbne og favnende, men på den anden side er de helt upåvirkede af den bølge af sproglig omhu og politisk korrekthed, som er skyllet over både USA og Europa. Her bruger man for eksempel, helt uden blusel, glad og gerne n-ordet om sorte…
Hvis du nogensinde får muligheden for at deltage i Rios karneval, kan jeg kun anbefale at du griber den med begge hænder. Det er ikke nogen helt billig fornøjelse, men med lidt snilde kan det lade sig gøre at skære betragteligt i omkostningerne. Du kan for eksempel vælge at ankomme hen mod slutningen af karnevalsugen, hvor flybilletterne er billige, og bo et andet sted end lige i Zona Sul, hvor turister normalt slår sig ned. Billetter til vinderparaden er langt billigere end hvis man vil ind og se konkurrencen søndag og mandag, fordi de fleste turister er rejst hjem på det tidspunkt, så du kommer til at feste med carioccaerne – og det er slet ikke skidt 😉
Vær opmærksom på, at hvis du køber de billige billetter, sidder man på betontrapper. Eller; sidder og sidder – jeg stod op det meste af tiden, men var nu alligevel glad for, at jeg havde medbragt et par tæpper at hvile på. Showet varer nemlig godt seks timer, og starter først kl. 22, så man fester altså nærmest til den lyse morgen. Man må gerne medbringe mad og drikke, men det kan også købes derinde – og man bliver både sulten og tørstig undervejs! Bemærk i øvrigt, at brasilianerne sjældent promenerer den slags brandert, der er (alt for) almindelig hjemme i Danmark. De har alt for travlt med at feste…
Ind imellem er der en emsig folkevalgt, som træffer den tåbelige beslutning at gå imod karnevallet, typisk fordi de ser hele herligheden som en ‘Syndens Rede’. I år fik Rios borgmester dette svar på tiltale:
Borgmester – Det er en synd ikke at more sig!
