Langsom Lørdag i solskin

Hvor sommeren dog bare er kommet, med himmel så blå som viol! Og det er selvfølgelig En God Ting, ingen tvivl om det. Men intet er så godt, at det ikke er galt for noget – der er altid huller i osten ; i solskin er det bare lidt sværere at finde dem 😉

sommerudfordring

For rigtig mange af os sker der det, når alting er smukt og varmt og rart på den lækre sommeragtige måde, at vi totalt glemmer at passe på sindet. I de stride senvinter / ikke-helt-forårsmåneder (hej marts, din bølle), når sommeren stadig er laaangt væk, og julen forlængst er ovre og glemt, er det ret nemt at huske, hvorfor det er en god ide at være lidt nænsom med sit sind – men når solen skinner, og alt bare er lykke og røde kinder, så glemmer man det.

Og det er dumt. Det er især dumt, hvis man har prøvet det før, og kender prisen. Utallige somre er det sket for mig, at jeg lige pludselig en dag har mærket velkendt, ubehagelig fornemmelse af ikke at være helt i trit med verden. En fornemmelse af at være bare en lille smule ved siden af – sådan lidt glasklokkeagtigt. En svag uro, der subtilt pirker til min livsglæde, og som var min følgesvend i mange år, indtil jeg lærte at finde roen til at være fuldt og helt med det, der var.

Fornemmelsen kommer, når jeg gennem et par dage har ‘glemt’ at meditere. Når alting bare har været så sjovt og festligt, at det forekom overflødigt at tage tid til mig selv, når jeg bare kunne baske mig i lyse nætter og duft af kaprifol.

Heldigvis ved jeg godt, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg skal sætte mig på min pude, og lade livet indhente mig. Jeg skal meditere.

En af udfordringerne er, at sommerlivet, i hvert fald her i huset, er endnu mere ustruktureret og lyststyret end ellers, og at rutinerne hurtigt glider i baggrunden. Lige pludselig bliver det svært at få mig sat som jeg plejer – og hvis jeg kan se, at jeg ikke kan sidde de 40 minutter jeg plejer, så bliver det på en eller anden måde lettere at lade helt være.

Derfor laver jeg altid sommeraftaler med mig selv. Jeg laver en aftale om, at jeg bare skal sidde to gange fem minutter om dagen, morgen og aften, og at alt andet er ‘ekstra’.

Det lyder ikke af meget, og det er det heller ikke. Men det er lige tilpas, for godt nok kan jeg lyve for mig selv, men ikke så groft, at jeg kan overbevise mig selv om, at jeg umuligt kan finde 2 x 5 minutter i løbet af en dag. Dermed bliver det en nem aftale at overholde, og det er netop pointen.

Det er nemlig ikke nogen god ide at skabe en vane med at bryde aftaler med sig selv, men hvis ambitionsniveauet er højere end den aktuelle formåen, er det netop hvad der sker – og så kan det blive rigtig svært at komme tilbage på sporet igen.

Hvad siger I – er der nogen som med på en super nem sommerudfordring? To gange fem minutters meditation hver dag den næste uge. Så er der stadig tid til at nyde koldskål og søbad og sommeris!

Måske vil du også læse...