Peters risotto med svampe

Der er visse retter, som er uløseligt forbundet med det italienske køkken: canoli, pasta, saltimbocca, canoli (fortjener at blive nævnt mindst to gange!) og risotto. Lækker cremet risotto med svampe – mums!

Ham min elskede har forkælet mig med masser af skøn risotto på vores ferie. Jeg er ellers lidt af en kræsenpind (savner en dansk oversættelse af det amerikanske discerning eater som faktisk dækker min situation langt bedre, men indtil jeg kommer op med den, må jeg finde mig i at være en kræsenpind), men Peters risotto er fantastisk.

risotto med svampe

Hundene har virkelig svært ved at finde ro, når ham min elskede er i køkkenet, og det kan jeg sagtens forstå. Jeg har det selv lidt på samme måde…

Idag har jeg fået lov at dele hans opskrift, med regi-bemærkninger og det hele, så jeg giver straks ordet videre:

risotto med svampe

Risotto di Transi a chi ami

Kog cirka 1,5 liter kraftig bouillon – to terninger af det du har i skabet
Hak et stort løg
Et ordentligt skvat olieolie
En lille stykke chorizo – 5-6 cm
Et fed hvidløg
En klump smør
En bakke svampe
To håndfulde risotto ris
Et stort skvæt tørt hvidvin (der går gerne en hel flaske til under tilberedningen)
En lille håndfuld parmesan eller grana
Salt og peber

Ideen med risotto er, at risene skal opsuge smagen og væden langsomt. De må naturligvis ALDRIG brænde på. Der skal altid røres i risottoen, så i modsætning til så meget andet, er det forholdsvis rart hvis alle råvarer er klar fra start.

Tag en stor tykbundet gryde og steg løgene i olie i 2-3 minutter.

Skær chorizoen i tynde skiver og smid den ned til løgene i 2-3 minutter

Hæld svampe, hvidløg og smør i gryden og lad det stege i 4-5 minutter.

Tilsæt salt og peber.

Når svampene har taget farve og ikke er alt for slatne, hælder du risene i.

Risene skal opsuge noget af olien og smørret i 1 minut. Så hælder du hvidvinen i ganen, og en ekstra sjat i gryden.

Når hvidvinen er pist væk begynder du at tilføre bouillonen. Du tilfører cirka 1 dl ad gangen, og venter til væden er suget ind i risene før du tilfører ekstra væde.

Der skal røres konstant i 20 minutter, og i mens kan man passende drikke resten af hvidvinen.

Efter 15 minutter begynder du at smage på risene. De skal være med en lille smule bid, men ikke hårde. Når de er det, tager du gryden af varmen og rører osten i. Husk at osten er dejligt salt, så der skal typisk kun smages til med peber. Ekstra salt kan eventuelt udleveres ved bordet.

risotto med svampe

Hvis ikke den ret får amorinerne til synge, kan man lige så godt åbne en flaske mere. God fornøjelse.

/Peter

Måske vil du også læse...

8 Comments

  1. Uhm, det lyder virkelig lækkert. kh. Birgitte

    1. Det er super lækkert – og helt klart umagen værd!

  2. Det er hvidvinen, der gør’et – en lettere omskrivning af det gamle smørmotto 😉 Den opskrift skal da vist afprøves en snarlig fredag aften.

    1. Hvidvine er vigtig God fornøjelse med risottoen – den er fantastisk!

  3. Det høres jo helt nydelig ut med alle de gode ingrediensene. Jeg har faktisk aldri smakt risotto. Kanskje er det på tide.

    Klem fra Ingrid

    1. Det må du bestemt prøve – det er helt særligt lækkert!

  4. Uhm, endnu en lækker italiensk opskrift … Bliver helt sulten 🙂

    1. Ja, det handler meget om mad når vi er hernede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.