R.E.D – Rescue Endagered by Design

R.E.D

Jeg elsker, når posten afleverer tunge, bogformede pakker til mig! Lige inden jeg smuttede til Italien, kom denne fantastiske bog, som er så sprængfuld af flotte billeder, interessante tekster og fristende strikkeopskrifter, at jeg nok ikke bliver færdig med at savle over den foreløbig.

R.E.D – Rescue Endangered by Design er en genial nytænkning. En samling dygtige strikdesignere har fået hvert deres truede dyr, som har inspireret til en serie af helt betagende designs. Jeg har selvfølgelig udvalgt mig mine yndlinge, selvom det ikke var nemt. Faktisk er der ikke rigtig nogen af bogens opskrifter, som jeg ikke ville have lyst til at kaste mig over…

R.E.D

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem strikkere og zoologer, bl.a. Jane Goodall, som er grundlægger af DBE og Jane Goodall Institute. Strikkerne har lavet de smukke designs, og zoologerne står for en grundig præsentation af hvert enkelt af dyrene; hvad er dyrets særkende, og hvorfor er det truet. Bogen indeholder ikke mindre end to af mine yndlingsdyr: den afrikanske vilde hund, og det charmerende brasilianske dovendyr. Særligt dovendyret føler jeg et nært slægtsskab med 😉

Jeg har købt bogen på Tales.dk, det tidligere Bogreolen, som er en ren skattekiste af spændende, vedkommende, underholdende og inspirerende bøger. Især deres krea-sektion bliver jeg ved med at vende tilbage til, for den er altså ualmindeligt velassorteret. Som medlem kan man købe deres bøger til indkøbspris, og endda få gratis fragt en gang om måneden – og det skal jo udnyttes! Jeg har i hvert fald puttet den nye Hønsestrik-bog på ønskelisten, og måske også Harry Potter strikkebogen.

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.